• Benzin- og dieselbiler er et overstået kapitel i Norge. Fra 2025 bliver de forbudt.

Norge dropper diesel- og benzinbiler i 2025

Norge følger Hollands eksempel og vil stoppe salg af benzin- og dieselbiler allerede fra 2025 – Elon Musk jubler

De dér elbiler er ikke rigtigt til at ignorere – med mindre man sidder i Venstres folketingsgruppe. Det hollandske parlament har allerede taget skridtet til at stoppe salget af benzin- og dieselbiler, og nu vil Norge også være med på den ekstra grønne bølge.

Holland forbyder røgen

Ifølge den norske avis Dagens Næringsliv, har der været uenigheder mellem regeringspartiet Høyre og dets tre støttepartier Fremskrittspartiet, Kristelig Folkeparti og Venstre, men de skulle nu være nået til enighed. Målet er, at man vil indføre et stop af biler med fossile brændstoffer allerede om ni år, så man i Norge fra 2025 kun kan købe el- eller brintbiler.

Storsælgende elbiler

Det er måske en smule konfliktfyldt, at Norge, som er en af verdens mest olieproducerende lande, går foran med at indføre elbiler. Men faktisk er landet meget langt fremme, og 24 procent af privatbilsmarkedet er faktisk elektriske biler. Elbiler som Nissan Leaf, Tesla Model S, Volkswagen e-Golf og hybrider som Mitsubishi Outlander og Volkswagen Passat er ekstremt populære hos vores venner mod nord.

Elbiler kører længst

Nyhederne er også nået hele vejen til Californien hos Tesla, hvor selveste Elon Musk, manden bag det amerikanske firma, har sendt en hilsen til Norge i dag via Twitter:

– Har netop hørt, at Norge vil forbyde nysalg af brændstofbiler i 2025. Sikke et fantastisk land. I styrer!!

Herhjemme har regeringen pålagt afgift på elbiler, så de nu skal betale 20 procent i afgift. Før årsskiftet var de helt fritaget for registreringsafgift, og den nye afgift lader til at have stoppet salget totalt. I 2015 blev der solgt 4.327 elbiler i Danmark, mens der i årets første fem måneder kun er solgt 167 elbiler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *