• VW Golf står over for en udfordring med den kommende Nissan Pulsar.

  • Ford Focus synger på sidste vers i den nuværende udgave, så måske der kommer kampagnepriser på den for at få ryddet lageret og gøre plads til den nye 2015-udgave.

  • En ny Focus er undervejs, og den bliver næppe billigere end den nuværende. Nok snarere tværtimod, og det vil være til fordel for Nissan Pulsar.

  • Når Nissan Pulsar kommer til Danmark, konfronteres den ikke kun med Focus og Golf, men også med modeller fra Toyota, Peugeot, Citroën , Hyundai, Kia, Seat, Skoda og Renault.

Nissan underbyder Ford og VW

Nissan Pulsar bliver et prisstærkt alternativ til konkurrenter som Focus og Golf

Ved den nylige statiske præsentation af den kommende hatchback, Pulsar, herhjemme, bebudede Nissan Danmark priser, der vil kunne udfordre konkurrenter med tilsvarende biler, og den påstand var måske ikke grebet ud af den blå luft.
Nissan ser Tyskland som det primære marked for Pulsar-serien, omend også England forventes at blive et vigtigt marked for den nye model. Her er der allerede kalkuleret priser under prisniveauet for de to primære konkurrenter: Ford Focus og VW Golf.

Oplagt som varebil

Pulsar er med en akselafstand på 2700 mm hjemfalden til indretning som varebil, al den stund Nissan har lagt særlig vægt på optimal pladsudnyttelse bag forreste sæderække i kabinen.
Marketingchef Steffen Nederby Høj lægger ikke skjul på, at Nissan Danmark har store forventningerne til Pulsar Van, der i basisudgaven kommer med en turboladet 115 hk benzinmotor på 1,2 liter og enten manuelt gear eller automatgear, som genererer et gennemsnitligt normtal på 19,6 km/l.
En dieseldrevet version bliver mindst ligeså interessant med et normtal på 28,6 km/l, så tilbage står blot, hvad Nissan kan prissætte den nye Pulsar til i Danmark.

8500-15.400 kroner billigere

I dét perspektiv er det interessant, at Nissan i England har offentliggjort priser, som underbyder konkkurrenterne Ford Focus og VW Golf, og det bekræfter, at Nissan Danmark har gode grunde til at forvente konklkurrencedygtige priser, når i oktober får dansk premiere efter verdenspremieren ved det internationale motorshow i Paris.
I England koster den billigste Pulsar 8.500 kr. mindre end den billigste 5-dørs Ford Focus med den flere gange prisbelønnede 100 hk 1,0-liter Ecoboost-motor og en tilsvarende 5-dørs VW Golf med 105 hk 1,2-liter motor koster 15.400 kr. mere end Pulsar.

Produceres i Spanien

På samme måde forventes den dieseldrevne Pulsar prissat, så den matcher Focus og Golf – dersom den ikke også underbyder disse med markant lavere priser.
På de øvrige europæiske markeder forventes tilsvarende prissætning i forhold til konkurrenterne, og både  for de benzin- og dieseldrevne varianter af Pulsar-serien, der produceres på Nissans spanske fabrik i Barcelona.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *