Nissan Qashqai smadres godt

Ny Nissan Qashqai klarer Euro NCAPs nye skrappere krav med bravour og til topkarakteren fem stjerner

Årets første Euro NCAP-test tæller blot en enkelt bil. Til gengæld er der fem flotte stjerner til den nye generation af Nissan Qashqai.

Det er efterhånden syv år siden, at Nissans populære crossover første gang kom på gaden. Siden er det blevet til to millioner solgte eksemplarer på verdensplan, mens den herhjemme har været den mest solgte model i sit segment. Nu er Qashqai i anden generation kommet på markedet, hvilket er lig med et nyt møde med Euro NCAPs test-mur.

Malurt

– Nissan Qashqais store popularitet i Danmark gør den interessant, og derfor har vi fulgt crashtesten af den med interesse. Den nye Nissan Qashqai klarer imidlertid testen i overbevisende stil, og der er tale om en virkelig sikker bil. Særligt i frontal- og sidekollisionstesten imponerer den. Eneste malurt i bægeret er, at hovedstøtterne foran godt kunne være bedre. Det samlede resultat er dog til topkarakter og illustrerer, hvordan Euro NCAPs stadigt skrappere krav er med til at presse bilproducenterne til hele tiden at forbedre sikkerheden i nye biler, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP-samarbejdet Søren W. Rasmussen.

Nissan på forkant

Sidst, Euro NCAP hævede barren, var ved årsskiftet. Det betyder blandt andet, at der allerede i år gives point for de nye automatiske nødbremsesystemer (AEB), mens systemerne fra 2015 bliver et krav, hvis biler skal have fem stjerner.

Ingen crashtest af varebiler

BMW klar med kompakt minivan

– Det er tydeligt, at Nissan med den nye Qashqai har været på forkant med de krav, der fremover stilles til nye biler. Ikke mindst hvad angår sikkerhed. Derfor kommer den også med blandt andet et AEB-system, der klarer testen nogenlunde. Og selv om det ikke er standardudstyr i alle udgaver, trækker det alligevel det samlede resultat op, forklarer Søren W. Rasmussen.

 

Se video af crashtesten af Nissan Qashqai og FDMs kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *