• Alle tre pickups deler Nissans fundamentale platform og firehjulstræk, hvilket borger for fremkommeligheden

  • Et nyt, råt design løfter maskuliniteten for Navara, men den er let genkendelig fra forrige generation

  • Renault kalder deres variant for Alaskan, som her vises som en næsten produktionsklar model

  • Billederne fra nettet er rent gætværk. Mercedes' udgave af Nissans pickup eksisterer ikke endnu

  • Et ton på ladet og 3,5 på krogen. Nissan trekløver bliver best in class på laste- opg trækevne

  • De høje ladkanter skal nok holde på de mest løbske læs

  • Double Cab'en får multilink bagaksel, så den bliver mere familievenlig til langturen

  • Nissan Navara revolutionerede det mellemstore pickup-segmetn med sin multilink bagaksel. Det giver pote på salgslisterne

Nissan Navara – triple pickup

Inden årtiets udgang er Nissan Navara blevet til tre forskellige pickupper, der deler teknik men ikke design

Nissan Navara kommer på gaden lige efter nytår. Altomvarebiler tager til Spanien og deltager i den presse-præsentationen i næste måned. Men allerede til næste år kommer den i den franske udgave, Renault Alaskan. De to deler al teknik, inklusive motoren, som kommer fra Renault Master. Endnu senerekommer den i form af Mercedes-Benz’ første officielle pickup. Men til den tid vil der ikke være meget af Nissan Navara at genkende udefra.

Mens det ser lidt sløjt ud med nye modeller fra de traditionelle varebiler, er der rigtigt spændende nyt på pickup-fronten.
Nissan kommer med den helt ny Navara, som kva samarbejdet med Renault, som samarbejder med Mercedes-Benz om at bygge varebiler, også kommer i udgaver med Renaults og Mercedes-Benz logoer på fronten.

I amerikanernes fodspor

I en bilverden, hvor fleksibilitet og multi-anvendelighed vinder mere og mere indpas, har fabrikkerne fået øjnene op for pickupperne macho-appeal og praktiske arbejdskraft.
De er ved at udvikle sig til en slags crossover for gør-det-selv-manden. Ganske som de gjorde det for amerikanerne for 50 år siden.

Renault Alaskan lukker hullet til verden

Til formålet har Nissan bygget den solide platform op over en ny multilink bagaksel i Double Cap versionen, så den bliver mere komfortabel til hverdagen familiebrug.
Men det går ikke ud over trækevnen. Navara og søstre må trække op til 3,5 ton på krogen.

Renault driller

Nissan og Renault har længe kørt parløb i Renault-Nissan-alliancen. De deler sågar CEO personificeret ved Carlos Ghosn, der pendler mellem sine kontorer i Paris og Tokyo.
Derfor kører de parløb i Europa, så introduktionen kommer til at forløbe nogenlunde simultant. Renault har dog tradition for at drille sine samarbejdspartnere lidt, når det kommer til ankomsttidspunkt.

Således har de også brilleret med at tiltrække sig opmærksomhed med presseudsendelser og offentliggørelse af mere eller mindre produktionsklare modeller lige op til Nissans udmeldinger.
Men én ting er sikker. Nissan Navara kører allerede i Japan, og den er ankommet til Europa i oktober 2015 og klar til danske forhandlere i første kvartal ’16.

Højere standard

Motorprogrammet er fransk og består af to versioner af Renaults 2,3 dCi med 160 henholdsvis 190 hk. Singe Cab-versionen, som er den, der typisk foretrækkes af håndværkere og bønder i varmere egne af verden, kører fortsat med bladfjedre bag, men den nye Double Cab får en ny multilink bagaksel.

Nissan Navara med multilink bagaksel

Mercedes-Benz er lidt mere tilbageholdende med at springe i med næseklemme og samlede ben. Således går tyskerne for eksempel meget op i at holde en arms afstand til Renault Kangoo, der danner grundlag for Mercedes Citan. Tyskerne holder hårdt på, at de har tilpasset og videreudviklet den, så den lever på til deres højere standard. Også selv om der tilsyneladende ikke rigtigt er nogen, der kan mærke forskel.

Snydebilleder

For Navara-varianten kommer det sig dog til at forholde sig lidt anderledes. Mercedes har valgt at basere deres fremtidige pickup på platform og formentlig også det solide firehjulstræk. men resten bliver udviklet af Mercedes selv, så det bliver en helt unik pickup, vi får at se en gang omkring 2020. Tyskerne har ikke meldt andet ud, end at de vil lancere den ‘inden udgangen af dette årti.’

Derfor skal du også regne med, at de billeder, der florerer på nettet af en Mercedes Pickup, næppe får det store at gøre med det endelige resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *