Nissan e-NV200 med større brugsværdi

Nissan lancerede i Genève et fleksibelt alternativ til firmabilkøbere. E-NV200 kan uden afgift bruges til alt fra syv personer til tre kubikmeter pakker

Skal du bruge en firmabil til transport af medarbejdere eller gæster, er Nissans e-NV200 måske løsningen. Den er indrettet specielt til formålet, altså transport af op til syv passagerer; medarbejdere, VIP-gæster eller kunder – til shuttleservice eller taxakørsel.
Den el-drevne NV200 findes både som regulær varebil og til befordring af fem eller syv passagerer – den sidstnævnte version er netop præsenteret ved det internationale mtoorshow i Genève. Combi-udgaven af e-NV200 kan være indrettet som varebil for at dække det primære transportbehov eller lejlighedsvis efter behov udstyres med ekstra sæder, og gevinsten er udvidet fleksibilitet og brugsværdi.

Tre kubikmeter

Ved introduktionen af den nye modelvariant fastslog Jean-Pierre Diernaz, chef for Nissan Europes division for el-biler, at målet hele tiden har været at supplere programmet med en sådan, men at lanceringen blev fremskyndet for at imødekomme efterspørgslen.

Vito dropper de fine fornemmelser

Citroen Berlingo frisket op

Evalia, som den 7-sædede variant kaldes, har to sæder forrest i kabinen, tre i midten og to bagtil. De to bageste sæderækker kan foldes ned, så der bliver plads til transport af bagage og gods – eller midterrækken kan skubbes frem og den bageste til siden, så der bliver et rum på lige under 3,0 kubikmeter.

Med alle sæderækker i brug er stadig plads til 870 liter bagage eller gods, når der stuves til kabineloftet.

Flådeejere

Evalia-modellen er indrettet til at bruge det såkaldte CHAdeMO-lynopladningssystem, som flere virksomheder har anskaffet sig for at optimere anvendelsen af deres e-NV200 flåde, for eksempel taxaselskaber i Holland, England og andre steder i Europa.
Varebil-versionen og den 5-sædede e-NV200 har siden introduktionen i sommeren 2014 vundet indpas hos flådeejere som for eksempel APM/Mærsk Gruppen og det italienske DHL, som har set den el-drevne bil som alternativ til biler drevet med fossilt brændstof, hvortil kommer lavere vedligeholdelsesudgifter på grund af el-bilens reducerede antal mekaniske komponenter.
Nissan åbner for bestilling af den nye -NV200 variant i næste måned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *