• Med 37-tommers hjul og en 5,0 V8 turbodiesel fra Cummins kan man udmærket forsvare at kalde Nissan NV Cargo X for den mest ekstreme Nissan offroader på markedet

  • En af de store ændringer er en stiv frontaksel og en 5-liters diesel-V8'er

  • Den normale Nissan NV Cargo er ikke ligefrem køn - men det pynter altid med store, grove dæk.

Nissan bygger varebil, der sparker røv

Nissan har forvandlet deres store amerikanske varebil til et offroad-monster med diesel-V8'er og 92 cm høje hjul

I USA kan du gå ind og købe en Nissan NV Cargo varebil, der må laste op til 1.780 kg og er udstyret med en benzin-V8’er med 317 hk. Den er samtidig meget tæt på at være en af verdens grimmeste biler, og så kan modellen kun fås med baghjulstræk. Men det har Nissan nu gjort noget ved i samarbejde med offroad-eksperten Ian Johnson. Resultatet er Nissan NV Cargo X – og den sparker røv.

Først og fremmest har man droppet den 5,6-liters benzin-V8’er. Den slubrer benzin, som havde den sit eget udtag til Nordsøen, og de 500 Nm er lige i underkanten til at drive de massive 92 cm store terrændæk rundt.

Nissan bygger mobilt kontor

Heldigvis deler NV platform med Nissans store amerikanske pickup, Titan – og den model har netop fået en 5-liters diesel-V8’er fra motorproducenten Cummins. Derfor var det ikke nogen stor opgave for Ian Johnson og hans hold at få plads til dieselmaskinen, der yder lidt mere respektable 721 Nm ved meget lavere omdrejningstal.

Rockcrawler

Ian Johnsons vision for den ombyggede Nissan var en ‘rockcrawler’, der er en amerikansk sport, hvor firehjulstrækkere med store hjul klatrer over kæmpe sten og klipper. Men Nissan’en skulle samtidig være sin egen følgebil med reservedele og værktøj.

Nissan og Mad Max

Takket være en kraftig chassisramme var det ikke nødvendigt at opgradere rammen. I stedet har man brugt energien på at skifte forakslen ud med en stiv aksel, skruefjedre og kraftige støddæmpere. Baghjulsophænget er også modificeret med kraftige støddæmpere, der kan håndtere de store hjul.

Forvandlingen rundes af med en særligt kraftig kofanger med et fem tons spil og kraftige LED-lygter. Med 6,6 kubikmeter fri plads i lastrummet blev det forvandlet til et rullende værksted med trykluft, svejseapparat, værktøjskasse, high-lift donkraft, bjærgningsgrej, reservehjul og væsker. Det skulle gøre NV Cargo X i stand til at klare det meste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *