• XR-PHEV II - har Mitsubishi optræk til noget rapt i klassementet for sporty vans?

Mitsubishi L200 i europæisk set-up

Samtidigt præsenteres en 5-dørs letvægts crossover med hybrid-teknik

I november 2014 præsenterede Mitsubishi i Thailand en ny version af pickup-modellen Mitsubishi L200, og nu kommer den europæiske variant – lige på og hårdt som premierenyhed ved åbningen i denne uge af det 85’ende motorshow i Genève, Schweiz.
Bilen byder på forbedringer både når det gælder funktioner og pålidelighed som arbejdsbil, men er samtidigt tænkt som en ultimativ SUT – Sports Utility Truck – med en mere veludstyret og komfortabelt indrettet kabine på omgangshøjde med moderne personbiler.

154 eller 181 hestekræfter

L200 kommer i det europæiske antræk med en 4-cylindret turboladet MIVEC dieselmotor på 2,4 liter medstop/start-system og et CO2-udslip på 169 gram per kilometer, mens den spræller med alle dens 181 high power-hestekræfter – alternativ er en low power-version med 154 hestekræfter.
Kombineret med fire køreprogrammet og kraftoverførsel med Super Select 4WD-II transmission er L200 i princippet skruet sammen til at forcere hvadsomhelst, den får sat hjulene på.
Motoren kan kombineres med enten en 6-trins manuel gearkasse eller et 5-trins automatgear med Sport-mode og skiftetaster ved rattet.
Samtidigt er affjedringen forbedret og den er udstyret med trailer stabilisator; venderadius er fortsat kun 5,9 meter. Akselafstanden er 3000 millimeter og de ydre mål for længde, bredde og højde henholdsvis 5285, 1815 og 1780 millimeter.

Ny hybrid crossover

L200 kommer ikke alene på standen, eftersom misubishi også viser konceptbilen XR-PHEV II -en kompakt letvægts crossover baseret på hybridteknologi.
Den følger i slipstrømmen fra sidste års lancering af hybrid-udgaven af SUV-modellen Outlander PHEV, og har den drivende teknik placeret fortil i det forhjulstrukne chassis med en dynamisk formet 5-dørs karrosse, der ligner noget som kunne blive til en fiffig sports-van.
XR-PHEV II måler i længden, bredden og højden henholdsvis 4490, 1890 og 1620 millimeter og akselafstanden er 2670 millimeter, og med et 120 kW kraftværk under frontklappen – 163 hestekræfter med et CO2-udslip på kun 40 gram per kilometer – er der tale om noget med perspektiv til den lette mellemklasse.
Vi får vente lidt endnu og se om det bliver til noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *