• Jaguar Land Rovers egen-udviklede Ingenium dieselmotor er kun på to liter, men yder i Range Rover Sport 243 hk og 500 Nm.

  • Udvendigt er der ikke noget, der viser, at denne Range Rover Sport kun har en 2-liters dieselmotor. Det er nok også bedst.

Mikro-motor i mægtige Range Rover

Range Rover Sport bliver grøn med ny variant af den 2-liters Ingenium-motor

Range Rover Sport bliver lidt grønnere med en ny variant, som introduceres i 2017. Men det kan godt være, den skal holde lav profil foran golfklubben, for den nye motor er næsten mikroskopisk i den ellers så mægtige Range Rover Spor.

Tillykke med fødselsdagen gamle dreng – Range Rover fylder 45

Jaguar Land Rover har nemlig besluttet at installere deres nye 2-liters Ingenium dieselmotor. Indtil videre har vi kun set den i 150- og 180 hk udgaver, men i Range Rover Sport får den et dog et seriøst nøk op. Motoren yder nu 243 hk og 500 Nm. Det er nok til at sende den 2.100 kg tunge bil til 96 km/t (60 mph) på otte sekunder.

Grønt skær

Til sammenligning accelerere den benzinslugende V6’er med kompressor og 340 hk kun til 96 km/t 0,9 sekunder hurtigere. De tørre tal viser, altså at den ‘lille’ Range Rover ikke ligefrem er sløv, men en lille motor skulle også gerne glæde på tankstationen, og det gør Ingenium-motoren. Den er opgivet til at køre 16,1 km/l literen og udlede 164 km/g CO2.

Jeep-chef: ”Mit blod koger, når jeg ser en Range Rover”

I forbindelse med den nye motor, får Range Rover Sport et par andre opdateringer. Blandt andet får modellen nu Land Rovers Advanced Tow Assist, som hjælper føreren med at bakke en trailer, og som kan alarmere, hvis traileren er ved at ramme bagenden af bilen. Modellen får et nyt medie-styresystem, kaldet InControl Touch Pro, og skærmen i midterkonsollen vokser fra otte tommer til 10 tommer.

Det er første gang Range Rover har en dieselmotor på bare to liter, men traditionelt set har dieselprogrammet ikke været ret stærkt i den aristokratiske brite. Den første generation havde en 2,4-liters klump, bygget af italienske VM Motori. Senere kom den 2,5-liters 200 TDI, som Land Rover selv udviklede. Med den næste generation lånte Range Rover en 2,5-liters rækkesekser fra BMW, og første med tredje generation i 2002 fik Range Rover en diesel-V8’er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *