• Wimmer opfrisker den aldrende Volkswagen Touareg. Bemærk den let sænkede undervogn fra KW.

  • Under hjelmen er der nu 310 diesel-heste.

Mere tryk i Touareg

Med hjælp fra tuning kan du nu få 310 hk i din diesel-Touareg

Volkswagens store Touareg har efterhånden nogle år på bagen, eftersom den blev introduceret i 2011. Er du også ved at være træt af at se på den og i særdeleshed køre i den, så har det tyske tuningsfirma Wimmer løsningen til dig. De kan nemlig både gøre modellen mere ungdommelig at se på og sætte tryk på motoren.

Touaregs nye storebror

Og masser af tryk skal der nok blive – altså i ryggen. Den 3-liters diesel V6’er yder i laveste effekttrim 204 hk og 450 Nm. Det kan Wimmer nemt gøre noget ved, og en softwareopdatering får motoren op på 240 hk og 525 Nm. Men løjerne stopper ikke her, for de tyske tunere kan hente helt op til 310 hk og 600 Nm fra motoren med.

Grundlæggende gør Wimmer det samme, som Volkswagen selv gør. De sælger nemlig motoren i både en 204 hk og 262 hk-variant, som netop er eneste model i Danmark. For at runde motordelen af, har Wimmer også selv udviklet en sportsudstødning, der skulle give friere passage til udstødningsgasserne og mere rumlen fra V6’eren.

Sporty bamse

Touareg er lidt af en bamse med en egenvægt på 2.185 kg og et højt tyngdepunkt, men Wimmer kan også gøre modellen bare lidt mere sporty og ungdommelig med nye fjedre og støddæmpere fra KW, som Wimmer arbejder sammen med. For at slutte transformationen af, har Wimmer udstyret bilen med et sæt sorte 21 tommer alufælge, som matcher den fotobilens hvide lakering.

Ny VW Touareg kan mere, bruger mindre

Prisen for en Touareg Van med den 262 hk koster 570.299 kr. i Danmark, og i Tyskland koster selve motortuningen 9.296 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *