• Er din Renault Trafic for kedelig, så findes der nu udstyrsvarianten Sport+, men desværre kun i Storbritannien.

  • Sport+ er udelukkende kosmetisk.

Mere sport i Renault Trafic

Renault kan friske Trafic op med sportsligt udstyr

Renault Trafic er sammen med den identiske Opel Vivaro Årets Varebil 2015 i Danmark. Det er en velfortjent pris, for de to biler er proppet med funktionalitet, og så er de samtidig velkørende. En ting, de dog ikke har, er en bugnede ekstraudstyrsliste. Specielt er der ikke meget hjælp at hente, hvis man gerne vil have sin bil til at stå ud i mængden ved det lokale byggemarked. Det problem har Renault i Storbritannien nu løst, for man har introduceret udstyrsmodellen Sport+.

Renault Trafic står ikke tilbage for nogen

Sport+ pakken er udelukkende kosmetisk og omfatter nye front- og bagspoilere, ændrede omgivelser for tågelygterne samt et sæt LED-kørelys i den nederste del af kølergrillen. For at få kassevognen til at stå ud er der trinbrætter på hver side af bilen samt stafferinger, der understreger den sporty tone. De kommer i enten sort, rød eller hvid. Fælgene er hentet fra den almindelige udstyrsliste og måler 17 tommer.

Ikke første gang

Sport+ kan både fås til kassevognen, mandskabsvognen og bus-udgaven af Trafic, men indtil videre er det kun Renault i Storbritannien, som udbyder Sport+-udstyret, men det burde være nemt for andre lande at tage udstyrslinjen hjem, hvis udbuddet er stort nok. I Storbritannien koster udstyret 10.261 kr. uden det, der tilsvarer engelsk moms.

Varevogns-porno fra Renault

Det er dog ikke første gang udenlandske Renault-forhandlere har kastet kærligheden på Trafic. I Holland byggede man en Formula Edition af Trafic i begrænset antal for at hylde Renaults mangeårige Formel 1-historie. Denne model har en unik front med blandt andet en kæk lille, røde frontlæbe. Interiøret er livet op med gråt læder med blå-røde indfald.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *