• Plads på bagsædet - det er det hele handler om, for i Kina er benplads kongen.

  • VW har forlænget Tiguan 11 cm og døbt den Tiguan Allspace.

Meget mere plads i Tiguan

Tiguan Allspace er en strukket Tiguan med plads til syv personer, men lige så rummelig som Kodiaq bliver den nok ikke

I VAG-koncernen har de en politik om ikke at sammenligne egne produkter, men det ligger ellers lige for med Volkswagens introduktion af den forlængede Tiguan, som får det opfindsomme navn Tiguan Allspace.

Den deler i forvejen MQB-platformen med Skoda Kodiaq, og med den ekstra plads bliver det nu muligt at få Tiguan Allspace med syv sæder, men helt så rummelig som den tjekkiske fætter, bliver Tiguan Allspace nok ikke.

Endelig en Tiguan med kant

Teknisk har VW-ingeniørerne strukket chassiet 11 cm mellem akslerne til gavn for pladsen i kabinen, specielt på bagsædet. Og netop plads på bagsædet er prestigefyldt i Kina. Det forklarer også, hvorfor der endnu ikke er offentliggjort billeder af bilen med syv sæder.

Lille bjørn

Den forlængende operation burde give Tiguan Allspace en akselafstand på 277 cm og en længde på 459 cm, men det er ikke helt nok til at slå den store tjekkiske bjørn, som har en akselafstand på 279 cm og en længde på 469 cm. Det vil sandsynligvis også betyde, at vi kan forvente et bagagerum, som ikke er helt så stort som Kodiaq, der sluger 2.065 liter med alle sæder lagt ned. Den almindelige Tiguan tager ‘kun’ 1.655 liter.

Tjekkisk Tiguan er fremtiden

Den europæiske variant af Tiguan Allspace præsenteres på Genéve Motorshow i marts, så vi kan nok se den herhjemme sidst på året. I Kina og USA vil Volkswagen kun introducere Tiguan Allspace, mens den ‘lille’ udgave er forbeholdt os i Europa.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *