Meget at spare ved brug af en værkstedsportal

Eksempler fra Autobutler viser gennemsnitlige besparelser på 30-35 pct. på værkstedsregningerne ved at indhente flere pristilbud

Hvad koster det at få skiftet bilens kobling og bremser eller få serviceret airconditioneringssystemet, hvis et sådant er installeret?
Og hvad gør du, når situationen tilsiger, at nu skal bilen altså på værksted og have gjort noget ved den ruskende kobling eller de skurrende bremser? Finder ud af, hvor du får det lavet til den bedst mulige prtis? Nej? Det kan ellers betale sig, for der kan være mange tusinde kroner at spare!
Dét er den konklusion, som den gratis værkstedsportal Autobutler har lagt på bordet med nogle taleksempler. Og én ting er sikkert, jo længere du udsætter en uomgængelig reparation, desto dyrere bliver den.

Prisudsving fra 5.066 til 18.750 kr.

Spørger man efter prisen på et koblingsskift på en 5-dørs VW Passat gennem værkstedsportalen Autobutler kan tilbudsprisen eksempelvis svinge fra 4.447 til 13.750 kr. Med andre ord en forskel – eller besparelse om man vil – på 9.273 kr.
En mere realistisk og gennemsnitlig pris er nok godt 7.000 kr., men så er der stadig mere end 6.000 kr. til forskel fra det dyreste tilbud. For et tilsvarende reparationstilbud på en Ford Focus svingede prtisen fra 3.336 til 10.000 kr. og for en Opel Zafira 5.066 til 18.750 kr. For en Volvo V70 var laveste og højeste tilbud på henholdsvis 4.048 og 9.750 kr.
En realistisk gennemsnitspris for de tre ville være henholdsvis godt 6.000, omkring 9.500 kr. og knap 6.800 kr.

Gennemsnitlig besparelse: 32 pct.

Ved at indhente tre lokale tilbud via værkstedsportalen kan man få en god indikation af, hvad prisen for et koblingsskift kan være og hvad der kan spares ved forlods at undersøge markedet. På samme måde med reparation af f.eks. bremser.
Udskiftning af bremserør på en Honda CR-V gav følgende laveste og højeste tilbud, henholdsvis 1.392 kr. og 4.506 kr. Prisforskel: 3.114 kr.
Tilbud på udskiftning af forbremser på f.eks. en VW Passat gav følgende laveste og højeste tilbud tilbud, henholdsvis 2.400 kr. og 3.503 kr. Prisforskel 1.103 kr. For en Renault Trafic var de tilsvarende tilbud på nye bremser henholdsvis 6.945 kr. og 7.462 kr. Prisforskel: 517 kr. For en Ford Galaxy henholdsvis 4.390 kr. og 6.250 kr. Prisforskel: 1.860 kr.
For bremsereparationer på 10 forskellige biler viste udsvingene i tilbudspriserne i gennemsnit mulighed for en besparelse på 32 pct.

Op til 6.000 kr. for AC-service

Servicering af et airconditioneringssystem eller klimaanlæg kan som så mange andre reparationer løbe op i store værkstedsregninger, så det kan betale sig at undersøge markedet og indhente pristilbud på opgaven. Airconditionering er på det nærmeste standardudstyr i dag; i det mindste på varebiler baseret på ombyggede personbiler.
Et tilbud på servicering af AC-systemet i en Ford Focus kostede fra 750 til 1.123 kr. og på en Toyota Corolla Sports Van svingede tilbudspriserne fra 1.000 til 6.000 kr. Udgifterne til servicering og reparation af den art kan være relativt beskedne, men den generelle tendens er besparelser på omkring 33 pct.
For slet ikke at tale om mere seriøse AC-reparationer, som for alvor kan koste kassen.

Se mere på www.autobutler.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *