• Fra 2017 får Mercedes Sprinter en alvorlig konkurrent, når MAN sender TGE på gaden med døgnservice og in house opbyggere

MAN varebil fra 2017

Den tyske lastbilproducent MAN skal bygge varebiler sammen med Volkswagen i Polen. Dermed går de Mercedes i bedene som totalleverandør af transportløsninger

MAN er kendt for sine solide lastbiler. Nu udvider det VW-ejede mærke porteføljen med endnu en produkttype. Fra 2017 kommer den nye MAN varebil med navnet TGE til; en varebil bygget i fællesskab med Volkswagen. Det bliver i realiteten en teknisk tvilling til den kommende Crafter, som skal bygges på den samme nye fabrik i Wrzesnia i Polen.

Markedskommunikationschef i MAN Truck & Bus Danmark, Claus Lindholm, glæder sig meget til udfordringen med de ’små’ biler.
– Det er jo helt nyt territorium for os, men jeg er ikke i tvivl om, at en serie varebiler vil styrke vores position. Fra 2017 har vi nu et komplet line up fra 3,0 ton og helt op til de tungeste lastbiler, siger Claus Lindholm.

En stribe fordele

MAN har ingen erfaring med salg og servicering af varebiler, men han mener alligevel, at hans organisation har en stribe fordele i forhold til leverandører, der fortrinsvis slår sig op på personbiler.

– For det første har vi erfaring fra transportbranchen, så vi kender vores kunders behov. Mange af dem har brug for transportere til den lette del af forretningen. Den kan vi nu levere. For det andet har vi rutine med at levere specialopbygninger til anlægsbranchen, kommunalkøretøjer og brandslukning. Det samarbejde med vores opbyggere gør, at kunderne hurtigt og uden mellemled kan få leveret den bil, der passer til deres behov og forretning, siger Claus Lindholm.

Døgnservice

Men det helt tunge argument for at vælge en MAN TGE bliver MAN’s mange år som servicepartner på lastbiler. De har døgnåbent på værkstederne i erkendelse af, at deres kunder er totalt afhængige af, at materiellet kører og kan blive repareret hurtigt for at minimere nedetiden. Mercedes gør det samme med for eksempel taxa’er.

Mercedes Sprinter plugin hybrid

– Det er et unikt produkt i transportbranchen, som vi selvfølgelig kommer til at drage stor fordel af, forudser markedskommunikationschefen.

Tvillinger

Som det er de fleste bekendt, bliver Mercedes Sprinter og VW Crafter i dag bygget af Mercedes-Benz. Det samarbejde ophører med udgangen af 2016. Og netop konkurrencen med Mercedes-Benz som komplet leverandør bliver nu skærpet. VW ejer i forvejen både MAN og Scania, men ingen af de tunge mærker har før haft en varebil på programmet.

VW Crafter kører til Polen

Det får de nu, og dermed udnytter VW fordelen ved ejerskabet af flere mærker. Hvis de kan få kunderne til at se de nye tvillinger som en styrke, regner de med at øge salget af Crafter, samtidigt med at MAN TGE vinder markedsandele.
MAN TGE og dern nye VW Crafter vises første gang på IAA-messen i 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *