• Afløseren for den nuværende Freelander 2 kommer efter sigende til at hedde Discovery Sport og lanceres om et års tid.

  • Discvery Sport kommer i to størrelser og med øget anvendelse af aluminium for at holde egenvægten på et minimum.

  • Ombygget til varebil vil den kommende Discovery sport formentligt kunne byde på valget mellem en kort og en lang

  • Indretningen følger tilsyneladende samme spor, som kendetegner Range Rover-modellerne

  • Videokommunikation mellem passagererne via indbyggede monitorer i sæderne.

  • Med frontmonterede kameraer koblet til et head-up display på vindspejlet kommer det til at se ud som om, bilens front er transparent, så man kan se forhjulenes stilling i terrænet i den blinde vinkel lige foran bilen

  • Med avanceret teknologi bliver det lettere at navigere sin Land Rover sikkert gennem forhindringer i terrænet

  • Land Rover stikker snuden frem mod en fremtid med grænsedragende teknologi.

  • Rudeglasset kommer efter sigende til at udgøre et kapitel i sig selv i Land Rovers kommende modelprogram.

  • Discovery Vision Concept er forløber for næste års introduktion af den nye Discovery Sport.

Land Rover vil flytte grænser

Tager hul på fremtiden med Discovery Vision Concept ved New Yorks motorshow

Land Rover lige nu, det er noget med Defender, Freelander 2, Discovery 4, Range Rover Evoque, Sport og the one and only i toppen af modelporteføljen – Range Rover. Men lige om lidt, så er det goodbye til Defender og Freelander 2.

Fremover kommer Land Rovers modelprogram til at bestå af Discovery Sport og Sport XL, Discovery Grand og Grand XL, Range Rover Evoque og Evoque XL, Range Rover Sport og Range Rover samt Land Rover. Og det begyndte i dag med afsløringen af Discovery Vision Concept.

Selskabet kører med andre ord fremtiden i møde med tre modelprogrammer, Land Rover, Discovery og Range Rover.

Nye modeller i flere størrelser

Den nuværende Freelander 2 erstattes af Discovery Sport og Sport XL – to modeller med henholdsvis 5- og 7-sædet indretning – eller varierende kapacitet efter ombygning til varebiler, så modelbetegnelsen Freelander udgår af programmet.

Den nuværende Discovery 4 erstattes af Discovery Grand i såvel en 5-sædet version som en 7-sædet XL-udgave.

Ligeledes kan der forventes en 7-sædet version af Range Rover Evogue. De to øvrige topmodeller, Range Rover ogRange Rover Sport er allerede fornyet, så der går nogle år, før de står til udskiftning.

Farvel til Defender

Derimod står den nuværende Defender foran udskiftning. Modellen udfases af serieproduktionen med udgangen af 2015. Om den siden genoptages uden for Europa, er uklart.
I stedet for Defender indlemmes efter sigende en kompakt model, som af nogle er kaldt for Land Rover Landy, men som også kunne hedde Discovery Compact, og i alle tilfælde kan ses som et modspil til biler som VW Tiguan, Toyota RAV4, Nissan Qashqai, Suzuki Vitara og andre i samme SUV-klassement.

Hvordan den nye Landy kommer til at se ud, er uvist, men det menes, at designsproget vil tage udgangspunkt i det tidligere viste DC100-koncept. Det kan dog ændre sig meget, eftersom modellen først ventes lanceret omkring 2018, hvorimod Discovery Grand og Grand XL samt Range Rover Evoque XL forventes lanceret i løbet af 2016.

Kitesh overhaler Land Rover indenom

Land Rover varierer temaet

Men først gælder det afløseren for Freelander 2 – Land Rover Discovery Sport, der netop er præsenteret som koncept ved det internationale motorshow i New York.
Bilen ventes på gaden i løbet af 2015.

Aluminium i stedet for stål

Nok så interessant i den forbindelse er et bebudet skift til øget anvendelse af aluminium i stedet for stål, som i Freelander hvis tekniske gener stammer fra perioden med Ford Motor Company som ejer.

Nu ejes Land Rover af den indiske industrigigant Tata, som siden overtagelsen har finansieret en kraftig fornyelse af modelprogrammet og en stærkt tiltrængt udfyldning af hullerne i samme.

To nye modeller årligt

I praksis indebærer det, at Land Rover frem til 2018 årligt vil lancere to nye modeller eller modelvarianter. Chefen for Land Rovers research- og udviklingsafdeling, Wolfgang Epple, og selskabets globale marketingdirektør, Phil Popham, præsenterede i New York med det såkaldte Discovery Vision Concept et uviklingsprogram, som mere end noget andet understreger Land Rovers ambitionsniveau om at køre forrest og teknologisk flytte grænserne for kørsel i uvejsomt terræn.

Uberørt af menneskehånd

Det kommer til at ske med bl.a. fjernkontrolleret kørsel uberørt af menneskehånd, infrarød regulering af laserlygter, automatisk måling af vanddybder og detektering af et givet terræns beskaffenhed.
Det sidstnævnte skal ske ved hjælp af frontmonterede kameraer koblet til head-up display på vindspejlet, så bilens frontparti bliver ”transparent“, og viser forhjulenes position og underlaget, der køres på.

Med såkaldt HMI – Human-Machine-Interface – skal der skabes multimedieoplevelser med bl.a. videobaseret konversation mellem passagerer via infotainment-monitorer i sæderne.  Bevægelsessentitiv styring af diverse funktioner vil ligeledes indgå i den grænsedragning, som Land Rover forbereder med de kommende SUV-modeller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *