Land Rover mobiliserer agent 007

James Bond alias agent 007 i hendes majestæts hemmelige tjeneste har tidligere kørt i biler fra Land Rover, og kommer til det igen i den kommende film med titlen ”Spectre“.
Jagar Land Rover vil mobilisere den uovervindelige agent med et par fede varebiler … undskyld Land Rovere til den forestående opgave. Dels en Range Rover Sport SVR og dels en Defender Big Foot – begge biler er lavet til formålet hos Land Rover Special Operations.
Range Roveren er den rappeste af sin art til dato og Defenderen vil med fede 37-tommer valser og ekstraordinær fjederafstemning være gearet til at klare det mest ekstreme terræn, man kan tænke sig.
Land Rovers seneste mobilisering i en Bond-film var ”Skyfall“, hvor agent Eve Moneypenny kørte en Defender 110” DoubleCap pick-up.
I ”Spectre“ får Mr. Bond forresten også lejlighed til at fræse rundt i Jaguar-prototypen C-X75.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *