Land Rover har skalperet Evoque

Men den ”lille“ Range Rover byder også på andre forandringer

Billederne her er ikke fra det internationale motorshow i Genève omend nyheden om Land Rovers skalperede Range Rover Evoque er sluppet løs i forbindelse med præsentationen af forårets bilnyheder i udstillingscentret Palexpo.
Optagelserne af den kommende Evoque Convertible er fra en reklame-tur i Londons 42 kilometer Crossraill-tunneller, der betegnes som byens største byggeplads.

Måske med en hardtop?

Den topløse Evoque har for så vidt ikke noget med byggebranchen at skaffe ejheller med varebiler, men er et eksempel på, hvor langt bilproducenter strækker sig i udnyttelsen af de udviklingsprojekter, som gennemføres. Forresten, hvad skulle der vel være i vejen for et forsøg på at få en vaks karrosserisnedker til at fremstille en elegant hardtop, så den spælske Evoque kan præsenteres til og måske opnå typegodkendelse.

Årets bedste bilnyhed kommer fra Wolfsburg

Nå, det er jo gratis at fantasere og drømme …
I alle tilfælde bliver topløse variant over temaet gjort klar til produktion side om side med 3- og 5-dørs udgaverne på Halewood-fabrikken i England.

Evoue årgang 2015

Efter dette lille sidespring kan det så fastslås, at det ikke er det eneste nye omkring Range Rover Evoque eftersom den er på vej med nye, 20-30 kilo lettere dieseldrevne TD4 Ingenium-motorer med CO2-udslip helt nede på 109 gram per kilometer og en brændstofydelse på 23,8 kilometer per liter. Endnu et eksempel på, at teknologien rykker i den rigtige retning til benefice for ressourcer, økonomi og miljø.
Samtidig introduceres der forlængede serviceintervaller til omkring 35.000 kilometer for Evoque, der i 2015-versionen giver mulighed for at vælge den med fem forskellige interiører og 15 forskellige udstyrspakker.

Effektiv ”blåstempling“

Bag de ændrede og slankede LED-forlygter kan der nu ligge et maskineri med ydelser på op til 180 hestekræfter med dieselolie i tanken eller 240 hestekræfter med benzin i fødeslangen på Si4-motoren.
Mest effektiv er dog de ”blåstemplede“ 3-o og 5-dørs modeller med eD4-motor og CO2-udslip på 109 og 113 gram per kilometer med henholdsvis forhjulstræk og 4-hjulstræk – af samme grund er disse såkaldte E-Capability udgaver mærket med blå Evoque-skilte.
Den nye Evoque-årgang frigives i løbet af august og priserne forventes at blive på niveau med de nuværende modelvarianter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *