• Den ligner i bad-ass i sit sorte look og med GT-lygter. Men Kia Sportage er en betryggende bamse

  • Den lodrette væg med skærm og knapper er ikke prydelig og kunne godt trænge til lidt designerhjælp

  • Under Instrumentbordet gemmer sig ét af tidens vigtigste salgsargumenter: plads til mobilen og rigeligt med opladningsmuligheder

  • GT-Line er den højst udstyrede version og har også fået flest knapper

  • Ombygningen er i vanlig cool Kia-stil

  • Høj førerposition og meget flad forrude giver både SUV- og sporty indtryk. Kun det første holder i byretten

  • Nå ja, de glemte måske lige en smule sporty look, da de tegnede mors bagdel

  • Skærmkasserne er så små, at de giver masser af plads i varerummet. Læg mærke til 'Sportage' i begge adskillelser

  • Lygtedesign er en vigtig del af moderne bilproduktion

Kia Sportage – sporty SUV med bløde værdier

I nyeste generation lever Kia Sportage op til alle forventningerne - medmindre nogen forventede en sportslig køreoplevelse. Komfort og udstyr er helt i top

Kia Sportage er en vellykket og smukt designet SUV. Udvendigt ligner den en herrebil med sin svulmende skærme og en bred, agressiv front. Den kunne godt trænge til en kølergrill model Alcatraz, men det er nok en smagssag. Resten favner bredt nok til, at vi våget pelsen og kalder den – sporty.

Oven i købet har de lavet en GT-Line, som er den model, vi har testet, med de firedobbelte tågelygter, som vi allerede har set på den tilsvarende Kia cee’d GT.

Bevarer fatningen

Den testede 1,6 T-GDI-motor er i virkeligheden Sportage i en nøddeskal. Også den mødte vi første gang i cee’d GT med 204 hestekræfter, hvor den jonglerer den hotte hatch med en vildskab, der er næsten forbudt for børn under 24.

Det er den samme 1,6 T-GDI, der nu ligger i Kia Sportage – dog i en lettere modereret udgave. Den er skruet ned fra 204 til 177 hk, så det passer sig bedre for en asfalt-SUV, hvor man er i sin gode ret til at bevare fatningen til hverdag. Det lange drejningsmoment, der strækker sig over hele omdrejningsspektret, har den dog bevaret.

Cruiser

Så smidig er den lille turbo-benziner, at man snildt kunne undvære et trin eller to i den iøvrigt udmærkede sekstrins gearkasse.

Sådan er det også med kørestilen. Den indbyder ikke til at flå apparatet om hjørnet oppe ved kirken søndag aften. Her fra redaktionen kan vi anbefale førnævnte cee’d GT van til dét formål.

Alt er godt

Kan du ikke få power nok, må du op i en 2,0 diesel med 185 hk og mægtige 400 Nm.
Vi har prøvet alle motorer i Kia Sportage, og alle er gode. Det er rigtigt tandløst formuleret; vi ved det godt, men den nye 1,6 GDI med 132 hk uden turbo magter fint den lille SUV.

Det samme gælder den godt kendte 1,7 diesel med 115 hk. Begge har et forbrug, de kan være bekendt. Hvis lidt sjov og ballade på vejen ligger højt på prioriteringslisten, må du have fat i én af de toliters dieselmotorer eller den testede turbobenziner.

Interstates

Og det er faktisk ikke noget irrelevant dilemma. Kia Sportage sender allerede signalet på afstand. Med sine blødere former, mildere ansigt og i det hele taget lidt mere gumpede fremtoning, skal den ikke ud og agere bølle med Rolex hængende ud ad vinduet. Det kan måske blive til et par fikse solbriller hen over Fyn.

For er vejen til arbejde en krøllet og krævende dansk landevej, er Sportage så langt fra det indlysende valg. Vi er snarere lidt ovre i den amerikanske tradition med lange, lige interstates – god til at køre hurtigt, når forhjulene peger fremad, velegnet til at flyde om hjørnerne i tomgang. Og så heller ikke mere.

Palisade

Det gør den til gengæld rigtigt godt. I et tyst miljø med god plads har man det fortrinligt med godt udsyn og en godkendt indretning af betjeningen. At man så godt lige kunne forestille sig et lidt mere stilet instrumentbord end den lodrette palisade med knapper og skærm; det er så en anden ting.

Det er Kia nu ikke alene om, men i et segment, hvor image, signalværdi og se-mig-Kaj har maget at sige, kan det synes mærkværdigt, at de ikke vælger at indrette støbeformene lidt anderledes med mere svungne, elegante linjer. Plastikforbruget er jo det samme.

Mere praktisk end fransk

Koreanerne har aldrig været kendt for at være først med det nyeste. Snarere en slags ‘Hvad mener du? Det hele er der da.’

Og det er det. Billigste variant, Vision, har både Navigation, og bakkamera med syv-tommer touchskærm, aircon, fartpilot med begrænser og meget mere på standardlisten. Og praktisk indrettet er det bestemt også. Særligt den lille telefon-brønd med to cigartænder-ladere, USB og AUX, er praktisk uden at være unødvendigt fransk.

Kia-prioritering

Vi er med andre ord ude i en SUV på gule plader til en startpris med højt udstyrsniveau til 180.000 plus moms med den nye 132-hestes benziner.

Ombygningen til van er foretaget med vanlig Kia-prioritering. Flot, dobbelt adskillelse med modelbetegnelse laser-skåret ud i jerngitteret. Det ser rigtigt macho ud. Men de kunne stadig godt lige udnytte hulrummet bag forsæderne under gulvet til et våbenskab eller bare et par små skjulte rum til værdier.

Billigst er bedst

Men resten er lige efter bogen. Korea har endelig fundet ud af, at man kan spare rigtigt meget sammen til ekstra plads i kabinen ved at gøre skærmkasserne indvendigt så små som muligt. Det giver i varebilsversionen et varerum på lige knap 1,5 kubikmeter. Og et dejligt højt et af slagsen kan man lige tilføje.

Alt i alt mangler der ikke rigtigt noget iøjnefaldende i Kia Sportage. Det er meget sjældent, man kan lade øjnene glide ned over udstyrversionerne og sige ‘Jeg tror sgu, jeg snupper den billigste.’ Men det kan man snildt i tilfældet Sportage. Og skal du køre mange kilometer, smider du 5.000 plus moms oveni og får den økonomisk 1,7 CRDI, der med en koncentreret indsats nok kan præstere 20 på literen i det lange løb.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *