• Fronten har Kias trademark-grill, men den vinder ingen skønhedskonkurrencer

  • Et mægtigt varerum med høj læssekant og langt mellem skærmene

  • Kia gør altid meget ud af ombygningerne, men rummet bag sæderne er tæt på utilgængeligt

  • Den til lejligheden udviklede automatgear fungerer optimalt

  • Det lille infodisplay mellem urene er dejligt nemt at finde rundt i

  • Syv-tommers touchskærm findes kun i Advance. De andre varianter nøjes med en fem-tommer

  • Med lidt god vilje har Kia begået et stilrent interiør

  • Praktisk, komfortabel og omgængelig. Komforten er så god, at den næsten fortjener en dieselmotor til de lange ture

  • Fodgænger-venlig skrånende motorhjelm gør den fodformet. Resten ligner en smeltet isdessert

  • Nøj, hvor ville det se godt ud med en kromliste på tværs

Kia Niro er en nørd

Som en superstudent med 12 i snit har man lyst til at give Kia Niro og los ud i livet, så den kan få lidt hård hud på personligheden

I dag var det sidste chance for at søge ind på en videregående uddannelse på kvote 2. Altså for studerende som ikke havde et karaktér-gennemsnit, der gav dem direkte adgang til drømmestudiet og derfor har været ude i virkeligheden for at samle point.

Den virkelige verden giver nemlig karaktér på mere end én måde. Derude er det nemlig ikke nok bare at have teorien i orden. Den kræver erfaring og en indsats.

Fars konfirmationstøj

På samme måde er det med Kia Niro Hybrid. Den har alle papirerne i orden. Langt på literen, god ved klimaet, alt det sikre og lækre udstyr. Som med mønstereleven med lutter 12-taller på eksamensbeviset har den alt linet op.

Det nytter altså ikke noget at komme til jobsamtale i sin fars konfirmationstøj. Så tager de nok hellere én med lidt rutine på tilværelsen. Men Kia Niro har fremtiden for sig, og den har mere at basere fremtiden på end ham, der slet ikke kom til eksamensbordet. (I denne sammenhæng må det så være dem med tørstige V6-motorer.)

Redder verden

Den er selvfølgelig en hybrid. Og hybrider hører stadig til i den små-eksotiske ende af markedet.
‘Ja, Guuud, har du ikke hørt det? Svend og mig, vi har fået hybrid. Jaa, vi redder verden og isbjørnene.’

Men Kia forsøger faktisk at tale hele hybrid-delen lidt ned. Til sådan en slags elektromotor-assisteret benzinbil, hvilket den jo for pokker også bare er, når man skærer ind til benet.

Andres erfaringer

Ikke desto mindre er det lykkedes koreanerne at begå en nærmest chokerende gennemført én af slagsen. Det er meget tydeligt, at de har studeret konkurrenterne for at navigere uden om de mest iøjnefaldende svagheder.

Det er en skrøne, at man ikke kan lære af andres erfaringer. Sandheden er, at vi mennesker bare har en trang til at brænde nallerne i stedet for at åbne øjnene.

Modige barnesko

Men Kia har brugt øjnene i denne sammenhæng og lært af Toyotas erfaringer. Ja, man kan jo lige så godt kalde en spade for en spade, for det er Toyota, der har trådt de modige barnesko i denne klasse, og det kommer alle til gode nu. Især konkurrenterne.

Toyota har knoklet som gale for at få den hysteriske CVT-gearkasse til at spille i hybrid-konfiguration. Men på trods af cirka trekvart meter støjisolering er det ikke lykkedes helt at fjerne de høje omdrejninger og få den til at arbejde sammen med det høje, kombinerede drejningsmoment fra el- og benzinmotorer.

Saft nok

Den fælde har Kia undgået ved at udvikle en seks-trins dobbeltkoblingsgearkasse til formålet. Elmotoren, som er på 44 hk, er monteret direkte på gearkassen, så det fungerer som en enhed. Den kobler sig til, når der er brug for lidt ekstra kraft til acceleration, eller når der er saft nok på batteriet, og kørslen kan klares alene på el.

Så når du jokker sømmet i gulvet, får elmotoren den 1,6-liters benzinmotor med 105 hk og et spagfærdigt drejningsmoment på 147 Nm til at fremstå som en moderne turbomotor. Den får lidt ekstra power uden den store støj og dramatik.

Midt imellem

Frihøjden er et kompromis på 16 cm – midt imellem en almindelig personbil og en rigtig SUV. Og sådan kører Niro sådan set også. Nogle vil påstå, at den er hverken eller, men med ja-hatten for øjet er den begge dele.

Styreegenskaberne er mere præcise, end man vil forvente af en højbenet softroader som for eksempel Sportage men knapt så skarpe som en cee’d. Den høje siddeposition giver et godt overblik, og resten er en magelig hverdagsbil.

Excellerer i byen

Det kompromis er som skabt til hybridens spidskompetence: bykørsel og myldretid. Den er end ikke i nærheden af at kunne hamle op med en nøjsom diesel som pendlermaskine. Men hvor der er mange stop og igangsætninger, excellerer den.

Det kræver stadig en lidt særlig kørestil at få det optimale ud af sin hybrid. Særligt er det vigtigt hele tiden at have genindvinding af bremseenergien i tankerne. Den kan du følge i displayet.

Adstadig

Og at det ikke er nogen Grand Tourer vidner præstationerne om. 0-100 på 11,5 sekunder og 162 km/t på toppen er nærmest definitionen på ‘adstadigt’.

At den alligevel føles rimeligt veloplagt skyldes, at elmotorens leverer alle sine kræfter fra 0 omdrejninger, mens benzinmotoren skal lidt op i fart for at præstere. De arbejder altså bedst sammen i mellemområdet, hvor vi befinder os under det meste af hverdagens kørsel.

Plugin hybrid

Lige nu findes Kia Niro udelukkende som almindelig hybrid. I løbet af 2017 kommer den i en plugin hybrid-udgave, og så bliver det pludseligt meget mere interessant med de lange ture i den.

Med stort batteri kan vi forvente en rækkevidde på ren el omkring 30-35 km, og med et elstik på jobbet vil de fleste kunne klare al den daglige kørsel med minimal brug af benzinmotoren.

Carplay

Alle udgaver har automatgear, LED kørelys, klimaanlæg, aktiv nødbremse og adaptiv fartpilot. Rykker du et nummer op til Comfort-udstyr får du desuden regnsensor, P-sensor og lidt mere komfortudstyr.

Den testede model, som er topmodellen Advance, har bakkamera, syv-tommers skærm med navigation, Apple Carplay, trådløs telefonopladning og meget mere

Bodum-baljer

Kia Niro Hybrid er en særdeles omgængelig størrelse. Den stille motor-gearkassekombination bidrager voldsomt til komforten. Det samme gør den nemme betjening med det næsten umærkelige automatgear.

Oven i købet er den rigtigt pænt indrettet med kopholdere til Bodum-baljer og fint udsyn. Og nøj, hvor lyder det bare ukritisk, men Kia Niro Hybrid er altså bare en virkeligt rar hverdagsbil; uanset farven på nummerpladen.

Malerspanden

Længere oppe var jeg inde på, hvordan Kia har lært af Toyotas fejl med hybridbiler. Men på et enkelt punkt har de ikke helt levet op til det. Det virker som om, de synes, at hybrid-teknologien alene er nok til at gøre den frygteligt interessant. At det helt får dem til at glemme at peppe den lidt op med spræl og kulør.

Kia Niro Hybrid trænger ærligt talt til et los i malerspanden. Alt det nyeste og lækreste udstyr gør det ikke alene. Man savner i den grad lidt inspiration. Men resten er ikke til at sætte en plet på. Så længe man ikke har travlt, er den en fornøjelse at trille rundt og spare benzin i.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *