• Citroën Jumper får tre toliters BlueHDI-motorer med ekstremt lavt forbrug

Jumper med nye motorer

Citroën Jumper sænker forbruget og renser luften i sidste øjeblik. Det giver små, rene motorer med stor effektivitet - både for klima og økonomi

Citroën Jumper er nu klar med den nye generation af Euro 6-motorer lige i tide til tidsgrænsen for den nye emissionsnorm.

For brugeren gør de ikke den store forskel, selv om Citroën lover, at forbruget er sænket en anelse.

Godt for økonomien

For at leve op til Euro 6-normen har PSA udviklet tre varebilsmotorer med efterbehandling af udstødningsgassen som får reduceret indholdet af NOx’er med op til 90 procent og CO2-udslippet med fire procent. Det sidste hænger uhjælpeligt sammen med forbruget og er altså godt nyt for økonomien.

I forhold til tidligere generationer er forbruget sænket med en hel liter per 100 kørte kilometer (sådan opgiver man forbruget i resten af verden, red.).

Længere på olien

Men også på vedligeholdelsen er der godt nyt til dem, der stoler på, at motorolie kan holde til at køre 50.000 kilometer. Serviceintervallerne på de tre nye 2.0 BlueHDI-motorer er sat til 50.000 km eller to år, hvilket jo også bidrager til at sænke de samlede driftsomkostninger.

De tre nye Jumper-motorer er

BlueHDi 110 med 304 Nm ved 1.750 rpm og et forbrug på 15,4-16,1 km/l og et CO2-udslip på 154-158 g/km.

BlueHDi 130 med 350 Nm ved 2.000 rpm og et forbrug på 15,4-16,1 km/l og et CO2-udslip på 154-158 g/km og

BlueHDi 160 med 350 Nm aved 2.000 rpm og et forbrug på 14,9-15,4 km/l og et CO2-udslip på 159-163 g/km.

De fås både med og uden Stop/start.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *