Jeep Wrangler nummer 1 million

Eksemplar nummer 1 million af Jeep Wrangler har forladt samlebåndet i Chrysler-gruppens Toledo-fabrik i Ohio. Det blev markeret med en sort Wrangler Rubicon, som honoratiores fra Chryslers bestyrelse og formanden for arbejdersammenslutningen UAW kørte gennem den afsluttende station i produktionen, før bilen blev afskibet til en køber i Sarasota, Florida. SUV-modellen Jeep Wrangler produceres udelukkende på Toledo-fabrikken i Ohio. Fabrikskomplekset er en udbygning af det oprindelige Stickney-kompleks fra 1942. Jeep har været i produktion siden 1941 og er blot én af mange reminiscenser fra 2. Verdenskrig. Toledo-fabrikken producerer foruden Wrangler også Wrangler Unlimited, Compass, Patriot, Cherokee og Grand Cherokee.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *