• Q30 Concept - optakten til den 5-dørs hatchback Q30 og SUV-udgaven QX30, der kommer i 2015.

  • Wauv! Men bilen er jo også målrettet til luksuskrævende købere, som får noget at sidde, se på og røre ved i Q30 og QX30.

  • Q30 Concept er til baseret på samme platform som Mercedes-Benz A-klasse og GLA.

  • En SUV i mere ordinært tilsnit: Infiniti QX50, der ligesom QX70 har en 325 hk 3,7-liter V6-motor og er i produktion.

Was??? En Nissan-Mercedes …?

Nissan vil i England producere en kompakt premium crossovermodel, som bliver en Infiniti - og baseret på tysk teknologi

Jovist. Hvis og når du får øje på en SUV med Infiniti QX30-emblem, er der tale om en crossovermodel af blandet herkomst. En slags hybrid; bare uden at være en regulær hybridbil.
QX30 er en bil fra et særskilt selskab i den fransk-japanske Renault-Nissan alliance, men den skal produceres på Nissans fabrik i England og er baseret på chassisplatform og motorer fra Mercedes-Benz A-klasse i et multinationalt mix-up.

SUV og hatchback i parløb

QX30 forventes på gaden i løbet af efteråret 2015 tillige med den 5-dørs hatchback udgave Q30, og produktionen begynder med den sidstnævnte medio 2015 og kort efter også QX30.
De to modeller skal produceres sideløbende på Nissans Sunderland-fabrik ved Newcastle. Udgangspunktet for de A-klasse-baserede modeller er det såkaldte Q30-koncept, der havde verdenspremiere ved det internationale motorshow i Frankfurt sidste år.

To premium-modeller

Både Q30 og QX30 er tænkt som premium-modeller til luksuskrævende købere i Europa såvel som i USA og Kina.
I Europa vil de således blive alternativer for købere i den målgruppe, der ser på biler som blandt andet Audi A3, BMW 1 og Mercedes-Benz GLA.
Angiveligt skal de kommende modeller baseres på samme chassisplatform som Mercedes-Benz A-klasse og GLA såvel som på benzin- og dieseldrevne 2,0-liter motorer.
Bag de to premium-modeller står det Nissan-ejede selskab Infiniti, der blev etableret i slutningen af 80’erne som modsvar til Toyota/Lexus, Honda/Acura og Mazda/Amati, der dog nåede at komme på gaden – alle med primært sigte på det givtige nordamerikanske marked.

MFA-arkitekturen

Da Inifiti i forvejen anvender motorer fra Mercedes-Benz i modelprogrammet var det nærliggende at se på mulighederne for at anvende Mercedes’ såkaldte MFA-chassis; Modular Front Architecture, som udgangspunkt for de nye Q-modeller.
Ganske vist blev det overvejet selv at udvikle den fornødne chassisplatform, men det er både krævende og kostbart at konstruere en platform til købere af luksusbiler.
Kravet til en sådan platform er både maksimal vridningsstabiltet, fintunet affjedring og raffinement med hensyn til støjniveau, vibrationer og komfort, så det var mere rationelt at tage udgangspunkt i MFA-platformen – indirekte er det i sig selv et cadeau til Mercedes-Benz.

Ingen planer om import

Beslutningen om at placere produktionen af de nye inifiniti-modeller i England indebar en række nødvendige udvidelser af faciliteterne på sunderland-fabrikken med såvel en særskilt sektion til at presse karrosseridele og en sektion med samlebånd.
Hvor Infiniti-bilerne oprindelig var øremærket til det nordamerikanske marked, er de nu blåstemplede som luksusbiler til en global udbredelse, men kommer Infiniti i spil på dansk grund?
– Der er ikke for nuværende planer om at importere biler fra Infinitis modelprogram, fastslår informationschef Ann Strøby i Nissan nordics danske afdeling, og tilføjer:
– Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kan forekomme privat import af biler fra forhandlere andre steder i Europa.

Flere QX-modeller

Modelstrategisk er Q30 og QX30 ikke starten på en omvæltning for Infiniti, som i forvejen producerer en række Q og QX-modeller – i det eksisterende modelprogram indgår således både en QX50 og en QX70.
Førstnævnte produceres i fire varianter og er baseret på en V6-motor på 3,7 liter og et transmissionssystem med træk på enten bagakslen eller begge aksler.
Sidstnævnte produceres i to varianter med samme V6-motor og eten med baghjulstræk eller 4-hjulstræk. 3,7-liter motoren yder 325 hk og trækkraften overføres via et 7-trins automatgear.

2 tanker om “Was??? En Nissan-Mercedes …?”

  1. ɛ̃fini (アンフィニ) was a luxury vehicle division of Japanese automaker Mazda that operated between 1991 and 1997 in Japan only. Its inception as a brand emerged in the late 1980s when Mazda diversified its sales channels in the Japanese market with the launch of three new marques. The company created Autozam, Eunos, and ɛ̃fini, in addition to the Mazda and Ford brands already marketed there. This selective marketing experiment ended in the mid-1990s due to economic conditions, largely attributed to the collapse of the Japanese asset price bubble in 1991. As a brand, ɛ̃fini encompassed most, if not all dealers formerly under Mazda’s “Auto” dealer chain. It’s pronounced like the French word infini. The name is actually written with a tilde over the initial lower case e (as in ɛ̃), and can therefore be assumed to be IPA, the pronunciation symbols universally taught in Japan, and quite often used in product naming.

    The ɛ̃fini marque was a luxury-oriented brand, as opposed to the more mainstream, fun to drive Eunos brand, traditional Mazda, and entry level Autozam. The vehicles sold didn’t comply with Japanese government exterior and engine displacement regulations which classed all vehicles sold as ɛ̃fini as exclusive luxury products. The length of the MS-6 was the same as the MS-8 at 4,695 mm (184.8 in). Both shared the V6 2.0 L, while the MS-6 offered the convenience of a hatchback bodystyle, and the MS-8 offered space efficiency of bench seats for both front and rear passengers and the open-air feeling of a hardtop sedan bodystyle.

    The ɛ̃fini name and logo are not to be confused with several limited-edition second generation (FC) RX-7s, the “Infini” edition (marked with an infinity sign “∞”), from the late 1980s.

    From 1991 until 1997, when the ɛ̃fini dealership was integrated into Mazda locations, Citroën products were sold to Japanese buyers, as well as Mazda’s Eunos locations.

    1. Tak Bjarne, for sparket.
      Jeg huskede forkert, det var ikke Efini, men Amati, som var svaret på Lexus, Acura etc., og som for øvrigt aldrig for alvor blev til noget.
      God sommer
      Morten :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *