Hyundai-premiere på fornyet ix35

Produceres i Tjekkiet og forventes på gaden senere på året

Fra Galloper til Terracan, Santa Fe og Tucson til ix55 og ix35 – altsammen noget i SUV-genren – og nu kommer der en ny ix35. Den er blandt premierenyhederne i det kommende motorshow i Genéve.
Hvad Hyundai foreløbigt har oplyst om den nye ix35 er følgende: Mere markant eksteriør, raffineret interiør med ”generøse og ergonomiske detaljer“, generel fleksibiliett og brugsværdi med bl.a. TomTom Live-service kombineret med en 7-årigt abonnementstjeneste, ”omfattende aktiv og passiv sikkerhedsteknologi“ og fem benzin- og dieseldrevne motorvarianter.
Og så lige én ting mere: Alle modelvarianter skal produceres på selskabets fabrik i Tjekkiet, og leveringer til de euroææiske markeder forventes i løbet af sensommeren og efteråret.

Fra Mitsubishi til Hyundai

For så vidt angår ix35 begyndte den med Tucson-serien i 2004, da denne blev introduceret som et mindre alternativ til Santa Fe-modellen, der blev lanceret i sluningen af 90’erne.
Forud for denne havde Hyundai den endnu større Galloper baseret på teknologi fra Mitsubishi Pajero.
I 2001 lancerede Hyundai endnu en SUV, Terracan, også baseret på Mitsubishi-teknologi, men siden er begge de sidstnævnte udfaset af modelprogrammet.
Tilbage er Santa Fe og ix35 samt ix55, som i 2006 afløste Terracan, og det er biler udviklet i selskabets eget regi i korea og Europa.

1,5 kubikmeter

Foruden at have pillet ved linier, profiler og proportioner i det ydre – så meget adskiller den nye sig i øvrigt heller ikke fra den hidtidige ix35 – er der justeret på udstyret her og der, bl.a, med LED-kørelys indbygget i stødfangerne ligesom der er stræbt efter at give kabineindretningen et sofistikeret løft.
Hyundai har givet udtryk for, at der er tale om en 100 procent nyudviklet model, men uden nærmere oplysning om dens grundlag, så den nye ix35 må antages at være baseret på samme chassisplatform som den hidtidige, og dermed er der grund til at forvente en lasteevne på omkring – eller henimod – 1,5 kubikmeter i en Tucson ombygget til van.

Flere elektroniske systemer

Som andre bilproducenter har Hyundai til benefice for den aktive og passive sikkerhed øget implementeringen af avancerede elektroniske systemer til regulering af bilens dynamiske funktioner – i Hyundais terminologi kaldes det for Autonomous Emergency Braking-system, Lane Keeping Assist System, Rear Traffic Cross Alert-system, Blind Spot Detection, Speed Limit Information Function, Active Bonnet System – og lignende.
Bilerne bliver ifølge en officiel bulletin dækket af en 5-årig fabriksgaranti.

Fra 115 til 184 hestekræfter

Modelprogrammet byder på velkendte motorer og kommer til at omfatte to benzindrevne og tre dieseldrevne varianter: en 1,6-liter GDI/135 hk og 1,6-liter T-GDI 178 hk samt 1,7-liter 115 hk, 2,0-liter 136 hk (Low Power) og 2.0-liter 184 hk (High power).
Som standard vil motorerne være kombineret med en 6-trins manuel gearkasse, mens den turboladede 176 hk-benzinmotor kan kobles til enten en manuel 6-trins gearkasse eller en 7-trins dobbeltkoblet 7DCT-gearkasse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *