• Toyota Tacoma TRD Pro er en hårdhudet offroader direkte fra forhandleren.

  • Affjedringen består blandt andet af særlige 2,5 tommer Fox støddæmpere.

  • Tacoma TRD Pro fås kun i double cab.

Hilux’ hardcore broder

Toyota USA tager den et nøk op med Tacoma TRD Pro

For at være respekteret i en macho-domineret verden som det amerikanske truck-marked, kræver det, at du kan diske op med store muskler og imponerende teknik, som kan forblænde selv en 12-årig. Det ved Toyota, som har ry for at bygge solide pickups, men bilerne kan, i forhold til de amerikanske konkurrenter, virke en smule anonyme. Det går ikke, når man netop har sendt en ny model på markedet – Tacoma – som er en smule større end vores breddegraders Toyota Hilux.

Tilbage Til Fremtiden

Og i den nye udgave – TRD Pro – er den også mere ‘hardcore’ end noget andet, du kan købe hos en Toyota forhandler. Udvendigt kendes modellen på en unik grill, der skal minde om tidligere Toyota firehjulstrækkere, kraftige, sorte skærmforøgere i solidt plastik og sort luftindtag i den ellers hvide lakering. Fælgene er sorte 16 tommer i aluminum, og de er viklet i Goodyear Wrangler All-Terrain dæk med Kevlarforstærkning.

Terræn-godbidder

Det er ikke kun udseendet, der er blevet opgraderet. TRD som står for Toyota Racing Development kan godt finde ud af at bygge biler, der kan andet end at se godt ud. På den tidligere model af Tacoma TRD sad der Bilstein støddæmpere, mens de nu er udskiftet med avancerede 2,5 tommers Fox støddæmpere. Frontaffjedringen er løftet 2,5 cm og så er bladfjedrene på bagakslen nyudviklede, så de er progressive. Det giver en bedre, blødere affjedring, når man hamrer ud over stepperne, men som ikke skulle give mere krængning på motorvej. Et bundskjold af aluminum beskytter den 3,5-liters benzin-V6’er med 280 hk.

Overdrevet Hilux

I bagakslen er der er elektroniskbetjent differentialespærre, og hvis du vælger den 6-trins manuelle gearkasse, får du også Active Traction Control (A-TRAC), som er en slags elektronisk differentialespærre, der fungerer via ESC-systemet.

Samlet set er Tacoma TRD Pro er hårdhudet, og med det ekstra udstyr er der ikke mange steder, den ikke kommer frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *