Generation Six Retro-Transporter

Når sjette generation af VW Transporter kommer til landet i slutningen af august, bliver det med en ægte retro-version som frontløber. ‘Generation Six’ – som naturligvis skal få os til at tænke på Generation ‘X’ – er baseret på en Multivan Comfortline, men den er pumpet op med bunker af udstyr og lir.
Mørktonede ruder, krompakke, LED for- og baglygter, adaptiv fartpilot, ParkPilot, Alcantara-sæder, Side Assist med elektrisk foldebare sidespejle og meget mere er standard. Med afsæt i 1960’ernes Sambabus kan ’Generation Six’ bestilles i en to-tonet lakering med farve-koordinerede dekorative elementer og to-tonede 18” retro Disc-aluminiumsfælge.
Prisen for topmodellen er ikke offentliggjort endnu, men skal vi ikke gætte på, at den bliver høj – ligesom de første udgaver af New Beetle.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *