• Varebilssalget faldt som forventet kraftigt fra december til januar, men tallene indeholder er voldsom stigning i forhold til sidste år

Frikendt til succes

VW Transporter T6 blev i går fjernet fra listen over mistænkte CO2-snydere og kunne senere på aftenen fejre titlen som Van of the Year 2016

Volkswagen går på listefødder for tiden. Efter dieselgate-skandalen kan de ikke sætte en fod forkert, uden det bliver blæst helt ud af proportioner. Heller ikke internt.

Så da der pludseligt opstod tvivl om snyd med 2016-modeller af både benzin- og dieselmotorer, valgte VW i sidste uge at tage styringen og smide samtlige mistænkte modeller på en mistænkt-liste, som skulle undersøges nærmere.

Undersøgelse i gang

Den undersøgelse er nu i fuld gang, og i går blev de første modeller fjernet fra listen. Herunder Transporter T6 og Caddy.

Men VW er kloge af skade og har ingen forventninger om, at interne undersøgelser tilfredsstiller hverken myndigheder, presse eller offentlighed. Derfor er de meget forsigtige med at renskure modellerne uden at være 100 procent sikre.

Ikke frikendelse

– Det er ikke et spørgsmål om, at vi frikender en model, siger informationsmedarbejder i Skandinavisk Motor Company, Thomas Hjortshøj.

– Volkswagen udsendte i sidste uge en liste over modeller, hvor der kunne være tvivl om det angivne CO2-udslip og forbrug. Volkswagen valgte derfor at genteste en række modeller og motorvarianter for fjerne enhver tvivl, der måtte være omkring de enkelte modellers CO2-udslip og forbrug. Det er blevet bekræftet, at tallene for for Transporter og Caddy var korrekte, forklarer Thomas Hjortshøj.

Perfekt timing

Både VW Transporter T6 2.0 TDI med 150 hk og Caddy 2.0 TDI med 75 hk og 102 hk var under mistanke, og de er alle tre fjernet igen efter de første undersøgelser. Og timingen kunne ikke være meget bedre. I går aftes blev VW Transporter T6 kåret til Van of the Year 2016.

Læs Altomvarebiler.dk’s artikel om sagen her

For at blive nomineret til Van of the Year er et af kriterierne, at producenten bidrager til et bedre miljø og øget sikkerhed i trafikken. Det har VW Transporter T6 gjort, og med i vurderingen er ifølge det danske jurymedlem, at motorerne til T6 ifølge VW ikke er omfattet af dieselgate-skandalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *