• Kuga er den største i Fords europæiske SUV-palette og still going strong.

  • EcoSport får ikke plads i det danske modelprogram.

Ford SUV’er sig fast med nye modeller

Forstærker modelprogrammet med den helt nye Edge Sport S

Tidligere har Ford ved det internationale motorshow i Genève vist  optakten til en ny og større SUV kaldet Edge, og i år blev Edge Sport S samme sted præsenteret som serieproduceret supplement til de to eksisterende Ford SUV-modeller EcoSport og Kuga.
Edge forventes kommer på gaden i Europa i løbet af året som et alternativ mellem den kompakte EcoSport og den større mellemklassemodel Kuga.

Optimeret sikkerhed

Foruden god pladsudnyttelse og et off-road inspireret eksteriør kommer Edge med adaptiv styring til at lette manøvrering foruden en række andre elektronisk regulerede systemer til optimering af den aktive sikkerhed: Active City Stop, Adaptive Cruise Control, Forward Alert, Lane Keeping Aid, Roll-Stability Control, Curve Control, Front Split View Camera, Blind Spot Information og Cross Traffic Alert – den får ikke for lidt.

Aktiv støjdæmpning

Dertil kommer komfortbetonede hjælpesystemer som f.eks. aktiv støjdæmpning, så kabinestøj nedtones til fordel for det standardmonterede audio-system.
Af andre detaljer kan bl.a. nævnes sportssæder, 20-tommer hjul mikset med detaljer i højglanspoleret ”piano-lak“, kevlar-look og matpoleret aluminium.
Desuden indlemmes den i modelprogrammet med en topudstyret Titanium X Sport.

To dieselvarianter

Edge produceres i både 2- og 4-hjulstrukne versioner, idet forhjulstræk som udgangspunkt er standard, men kan suppleres med Fords Intelligent All-Whell Drive.
Under frontklappen har bilen en 4-cylindret, 2,0-liter turboladet Duratorq TDCi dieselmotor som i low power-versionen yder 180 hestekræfter og har et drejningsmoment på 400 Newtonmeter og i high power-udgaven yder 210 hestekræfter og har et drejningsmoment på 450 Newtonmeter.
Trækkraften overføres til de drivende hjul via et 6-trins automatgear med såvel SelectShift i kardankonsollen som skiftetaster ved rattet.

Kuga Titanium X Sport

Kuga findes ligeledes i en Titanium X Sport med et mere aggressivt frontdesign og andre eksteriørdetaljer enten indfarvede eller i aluminium, hvortil kommer tonet rudeglas og 19-tommer hjul.
Interiøret er spiffet med en Sony DAB-radio og GPS-navigation, bakkamera og Fords Active Park Assist til semi-automatisk parallelparkering.

Sænket forbrug og udslip

Dertil kommer Fords stemmestyrede SYNC-system med AppLink til kontrol af forskellige tjenester.
Kugas brændstofforbrug og udslip skal endvidere være sænket yderligere med tekniske kunstgreb såsom automatisk stop/start funktion og aktiv regulering af frontgrillen.

Ingen EcoSport her

En opgraderet version af EcoSport S kommer på gaden senere på året, omend kun på nogle markeder eftersom den lille SUV ikke indgår i det danske modelprogram og i Europa leveres den i øvrigt kun med forhjulstræk.
I forvejen har Ford i den danske programportefølje de forhjulstrukne modeller Fiesta, Fusion og B-Max, så der er egentlig ikke plads til EcoSport som supplement.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *