Ford og GM gearer flere trin op

De amerikanske bilgiganter GM og Ford har aftalt et joint-venture, som går ud på at udvikle nye 9- og 10-trins gearkasser. Det er tredje gang i løbet af det seneste tiår, at de to producenter indgår et udviklingssamarbejde af den art. Tidligere har de udviklet transmissionssystemer med seks og otte trin. De nye gearkasser skal anvendes til bl.a. SUV’er og crossover-modeller med henholdsvis forhjulstræk, baghjulstræk og 4-hjulstræk. Derimod holder den Fiat-kontrollerede amerikanske Chrysler-gruppe sig ligesom Jaguar Land Rover til en ny 9-trins gearkasse, som det tyske selskab ZF har udviklet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *