• Ford Transit Custom får nu nye mere sjove farvekombinationer, og en strammere undervogn.

  • Turneo Custom med plads til otte passagere får fremover luftaffjedring.

Ford gør Transit Custom frisk

Ford gør Transit Custom mere spændende med nye lakeringer og forbedrer samtidigt køreegenskaberne

Har du haft æren af at sidde på bagerste sæderække i en Ford Turneo Custom, så ved du, at affjedringen er sat op til at håndtere fyldte murerspande bedre end bløde menneskekroppe. Men det gør Ford nu noget ved. Modellen får nemlig luftaffjedring.

Ford bruger drillenisser til kvalitetstest

Som en af de eneste modeller i segmentet har Ford installeret luftaffjedring i forbindelse med bladfjedrene, og det skulle både gøre køreegenskaberne mere omgængelige, og samtidig gøre affjedringen bedre til at håndtere stor forskel i lastens vægt.

Friske farver

Men Ford er ikke stoppet her. Mærket lancerer nu flere forskellige versioner af Transit Custom. Den ene hedder Black Edition, og den kan sjovt nok fås i fire forskellige farver i kombination med et tag i anden farve, sidespejle i kontrastfarve og unikke 17-tommer fælge.

Modellen er inspireret af den succes, Ford har oplevet med Focus og Fiesta Red and Black Edition, men Transit Custom Black Edition vil kun blive produceret i 1.000 eksemplarer.

En ny Ford Transit hvert tredje minut

Hvis du har brug for at komme hurtigere frem end alle andre, laver Ford også en Sport-version, som simpelthen bare hedder Sport. Ændringerne er størst i undervognen, hvor baghjulsophænget har fået en krængningsstabilisator, og forhjulsophængets krængningsstabilisator er blevet kraftigere. På Van-modellen har man gjort bladfjedrene blødere men strammet støddæmperne, som både skulle give mere komfortable køreegenskaber, samtidig med at de bliver mere præcise.

Motoren i alle modeller er den nye 2-liters Ecoblue dieselmotor med 170 hk, som er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse, men en 6-trins Selectshift-automatgearkasse kan også fremover tilkøbes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *