• Ford og BraunAbility har ombygget en Ford Explorer til en fed handicap-bus.

  • Rampen er bygget ind i bunden af bilen, og skydedøren er automatisk.

Ford Explorer – verdens fedeste handi-bus

Ford i USA ombygger Explorer til handicap-bus sammen med firmaet BraunAbility

Bare fordi man er bundet til en kørestol, skal man ikke være tvunget til at køre en kedelig bil. Det lader til at være mantraet bag Ford’s nye handicap-bil, en Ford Explorer. Den er udviklet sammen med det amerikanske firma BraunAbility, hvor manden bag, Ralph Braun, selv blev lam som 15-årig. Derfor har firmaet i snart 40 år udviklet udstyr, der gør det nemmere for handicappede.

Nye parkeringsregler giver dobbelt bøde på handicapplads

Når BraunAbility har haft fingrene i Explor’en, bliver den omdøbt til MXV. Vigtigste modifikation er en automatisk skydedør, som er 137 cm høj. For at komme ind i bilen er der en automatisk rampe, som måler 71 cm, og som har indbygget lys. Indvendigt kan de to forsæder fjernes, som kørestolen kan komme til. Den midterste sæderække er til gengæld fjernet, så der er bedre plads til at manøvrere kørestolen derinde.

Intet firehjulstræk

På grund af den indbyggede rampe, har det været nødvendigt at bruge al bilens plads, også den under kabinen, og det betyder, at denne MXV ikke kan fås med firehjulstræk. Til gengæld kommer den med en 3,5-liters V6’er med 294 hk og 331 Nm, hvilket betyder at bilen må trække små 2,5 tons.

Land Rover støtter krigsveteraner

Krigsveteran

Produktionen af MXV skulle starte i næste uge, men du skal ikke regne med at komme til at blive den første, der får en. Den er nemlig reserveret til Irak-veteranen Mike Delancey, der blev skudt af en snigeskytte i 2006. Det forklarer kamuflage-temaet, og Mike Delancey skal da også bruge sin bil i forbindelse med åbningen af Wounded Warrior’s Abilities Ranch, som er et sted, der skal hjælpe krigsveteraner med genoptræning af krop og sjæl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *