• Ford har ansat mennesker, der kontrollerer kvaliteten af kontrol, som maskiner laver af menneskers arbejde - ja, de har

  • Forkerte og dårlige dele anbringes for at tjekke, om fotosystemet nu også får fat i alle fejlene

Ford bruger drillenisser til kvalitetstest

Ford bruger 'drillenisser' til at anbringe defekte og forkerte dele på samlebåndet på fabrikken i Valencia for at kontrollere, at bilerne bliver bygget rigtigt

Fords nye drillenisser lægger i hemmelighed forkerte og defekte dele på samlebåndet på Fords fabrik i det spanske Valencia; alt sammen for at optimere kvalitetskontrollen.

Ford har sat nogle medarbejdere til i hemmelighed at anbringe forkerte og defekte dele på samlebåndet.

Kæp i hjulet

Drillenisserne skal bruges til at opnå målsætningerne for Fords kvalitetsoplevelse. Sammen med branchens første digitale fototeknologi registrerer, tjekker og sporer de alle bilens dele på Fords kæmpe fabrik i Valencia.

Kvalitetskontrollanterne, som drillenisserne på andre tider af året nok snarere ville blive kaldt, forsøger hver dag at stikke en kæp i hjulet på Fords bilfabrik i Valencia i Spanien. Missionen er i al hemmelighed at sørge for at placere forkerte dele og defekte komponenter på samlebåndet.

400.000 biler

Men de er der ikke for at ødelægge noget. Tværtimod er de en vigtig del af processen for at sikre, at alle nye biler bygget på fabrikken i Valencia lever op til Fords kvalitetsstandarder.

Og hvis du tror, de er der for at kontrollere kollegaerne, så kan du ånde lettet op. Ford er de første i branchen, der bruger Vision System teknologi til at fotografere, tjekke og spore hver eneste del til hver af de 400.000 biler og varebiler, samt de 330.000 motorer, der bygges på bilfabrikken i Valencia hvert år. Det er denne teknik, drillenisserne er opfundet til at kontrollere.

Dobbelttjekker

– Vision Systemet er afgørende for at sikre, at hver enkelt del til hver bil er lige i øjet, siger Xabier Garciandia, der er teknisk specialist og drillenisse på Valencia Engine Vision System i Ford Europa.

– Drillenisserne er vores måde at dobbelttjekke, at systemet fungerer perfekt. Det er et spil med en meget alvorlig pointe. Holdet ved samlebåndet bliver virkelig stolte, når de finder en af vores hemmelige dele – og hver dag gør vi dem sværere at få øje på.

En milliard billeder

Ford producerer flere Ford-modeller på den topmoderne kæmpefabrik i Valencia end noget andet sted i Europa. Her bygges blandt andet Kuga, Kuga Vignale, Mondeo, Mondeo Vignale, Galaxy, S-MAX og Transit Connect. Også Fords 2,0-liters og 2,3-liters EcoBoost-motorer produceres i Valencia.

Vision System tager mere end en milliard billeder hver 14. dag. Systemet hjælper også ingeniørerne med at skabe et overblik ud fra 3.150 digitale fotografier – hvor eventuelle uoverensstemmelser i processen registreres.

Skal globaliseres

Indtil videre er defekte motordele, forkerte rat og ukorrekte instrumentpaneler sendt afsted på samlebåndet. Drillenisserne er nu begyndt at teste alle 34 etaper af samleprocessen, og Ford planlægger at introducere systemet på verdensplan.

– Måden, som vi registrerer vores daglige livstil på, er fuldstændig ændret gennem vores brug af digitale kameraer, og nu er turen kommet til at ændre den måde, vi bygger biler på, siger Garciandia.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *