• Chevrolet Silverado er en af modellerne, der kan fås med Proactive Alerts

  • Chevrolet City Express er baseret på Nissan NV200, så der er ikke lang vej til, at Proactive Alerts rammer Danmark

  • Proactive Alerts fanger fejlene, inden de sker.

Flyteknik finder fejl, inden de sker

Chevrolet introducerer et system med teknik fra flyindustrien, der kan opdage fejl og nedbrud, før de sker

Chevrolet er klar til at introducere et system, der kan advare dig om forestående problemer med bilen, så du kan nå at gøre noget ved dem, inden fejlen sker. Det amerikanske mærke siger selv, at det er det første i industrien, og at man har lånt ideen fra Boeing 787-flyet.

Et Boeing 787-fly kan sende besked til mekanikerne på jorden om, at der er dele, som skal skiftes eller repareres allerede, inden flyet er landet. Hos Chevrolet er det en tilvalgsordning kaldet OnStar Proactive Alerts, som løbende overvåger bilens startmotor, brændstofpumpe og 12-volts batteri. Hvis systemet registrerer uregelmæssigheder, vil OnStar informere føreren om at køre bilen til service.

Masser af data

Chevrolet forklarer, at Proactive Alerts fungerer ved at samle data hver gang, bilen startes og overvåger den løbende. Avancerede systemer analyserer herefter milliarder af bits og sammenligner dem med data fra hele flåden af køretøjer. Hvis systemet angiver, at et bestemt køretøjs dele ikke fungerer som forventet, vil systemet automatisk sende chaufføren en besked i bilen eller en besked på e-mail eller sms.

Steve Holland er chefudvikler for Vehicle Health Management hos General Motors, og han forklarer, hvordan det nye system kan gavne.

– Nøjagtighed er nøglen til vores forudsigelses-algoritmer, så vi kan informere forhandlerens serviceafdelinger, så de slipper for at bruge tid på at test for en fejl, vi allerede har diagnosticeret. Serviceafdelingen kan dermed erstatte den nødvendige del hurtigere og minimere mængden af tid, en kundes køretøj er hos forhandleren.

På vej til Danmark

Systemet kan for eksempel kende forskel på lav batteristand på batteriet, som kan klares med en køretur, og en høj modstand, som kan være tegn på, at batteriet er ved at dø.

Indtil videre kommer systemet kun til de amerikanske Chevrolet-modeller Silverado, Tahoe, Suburban, Corvette og Equinox, men GM introducerede OnStar-systemet i Opel i 2015, så Proactive Alerts kan måske også finde vej til danske biler med tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *