• Firestone Vanhawk 2 kan betragtes som efterfølger til Vanhawk og er forbedret på både økonomi og sikkerhed

    Varevognsdækket Firestone Vanhawk 2
  • EU's dækmærkningssystem fokuserer på vådvejsgreb, rullemodstand og udvendig støj

    EU's dækmærkningssystem

Firestones nye dydsmønster

Varevognsdækket Vanhawk 2 er opgraderet i forhold til Vanhawk med bedre vådvejsgreb og lavere rullemodstand

Firestones bud på et konkurrencedygtigt varevognsdæk hedder Vanhawk, og nu er programmet suppleret med en ny model kaldet Vanhawk 2. Ingeniørerne har forbedret såvel slidbanemønsteret som gummiblandingen, så dækket nu er mere sikkert og mere økonomisk.

Rullemodstanden er gjort lavere for bedre økonomi. Det kommer til udtryk i EU-mærkningen af dækket, der opererer med en skala fra A til G, hvor A er den laveste rullemodstand (bedste økonomi) og G er den højeste.

Vanhawk har mærkerne E, F eller G alt afhængig af dækkets dimension. Vanhawk 2 har nu fået mærket C i alle dimensioner.

Også sikkerheden har fået en nøk opad. EU-mærkningen benytter en skala fra A til F, hvor A er udtryk for den korteste bremselængde på våd vej. Her scorer Vanhawk B, C eller E afhængig af dækdimensionen, mens Vanhawk 2 overtrumfer med B i hele programmet.

– De fleste andre varevognsdæk kommer ikke i nærheden af dette niveau, siger teknisk chef Jesper Sørensen fra Firestone.

Også på udvendig støj scorer Vanhawk 2 bedre end Vanhawk. Vanhawk scorer fra 70-73 DB, mens ingen Vanhawk 2-dimensioner nu kommer over 72 DB.

– Vanhawk 2 fås i 20 dimensioner, og yderligere to dimensioner vil komme til i andet halvår af 2017, oplyser Jesper Sørensen.

Andre egenskaber er også vigtige

EU-mærkningen udtrykker dækkets kvalitet på tre felter – rullemodstand, vådvejsgreb og støj. Men der er en vifte af andre egenskaber, der er med til at afgøre kvaliteten på et dæk.

Dækbranchen oplyser, at kvaliteten også afgøres af dækkets evne til at bremse og stå fast på tør vej såvel som på is og sne. Desuden er dækkets evne til at modstå aquaplaning vigtigt for sikkerheden, lige som slidstyrken og den indvendige støj spiller ind på økonomi og komfort.

Disse egenskaber kommer frem under deciderede dæktests, som med jævne mellemrum udføres af f.eks. FDM og Auto Motor und Sport.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *