• Det er et no go, at kalde denne ATV for Defender, hvis man spørger Land Rover - det samme mener den europæiske domstol også.

  • Can-Am Defender er bygget til bønder og må laste 700 kg eller en trailer på 900 kg.

Der findes kun ÈN Defender

Land Rover har vundet retsag over canadisk firma, som har brugt Defender-navnet på en ATV

Det kan godt være, Land Rover Defender er død, men der er ikke nogen andre, der skal bruge navnet – heller ikke selvom navnet pryder andet end en bil. Land Rover har netop vundet en retsag hos den europæiske domstol over det canadiske firma Bombardier Recreational Products. De har indtil nu nemlig bygget en to-personers ATV med navnet Can-Am Defender.

Land Rover: Den pensionerede Defender genopstår ikke i udlandet

Men det er ikke okay, mener Land Rover, og det mener den europæiske domstol altså heller ikke. De har givet Bombardier ordre på at droppe navnet Defender på deres model og i brochure. Samtidig skal firmaet betale et mindre beløb i skade og retssagens omkostninger til den engelske bilproducent.

Bidsk

Det er ikke første gang Land Rover har reageret voldsomt mod andre firmaer, som forsøger at lukrere på mærket. Af flere omgange har Land Rover forsøgt at få stoppet den lettere ubehjælpsomme kinesiske kopi af Range Rover Evoque fra firmaet Landwind.

Senest har en engelsk rigmand forsøgt at få lov at fortsætte produktionen af Defender i andre lande, men det vil Land Rover heller ikke finde sig i. Om retssagen forklarer Land Rovers øverste juridiske chef, Keith Benjamin, at den er vigtig, fordi den viser, at Land Rover har ret til at beskytte sine produkter.

Pinlig kinesisk kopi af Range Rover Evoque

– Land Rover Defender er et ikonisk køretøj, der er en del af Jaguar Land Rover fortid, nutid og fremtid. Succesen af vores forretning er baseret på unikt design og tekniske egenskaber, og vi agter at beskytte brandet håndfast rundt om i verden, udtaler Keith Benjamin til Autocar.

Can-Am Defender er en såkaldt ATV, som har plads til op til tre personer. Den kan klare hårdt terræn, men må samtidig laste 703 kg eller trække 907 kg. Motoren er en 72 hestes benzinmotor, og i USA koster Defender fra 71.000 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *