• Man kan nemt genkende Mitusibshi L200's linjer i Fullback. Men fronten har en anelse Ducato over sig

  • Seks-trins autopmatgear eller fem manuelle i kombination med en bomstærk 2,4-liters diesel

Fiat Fullback pickup

Til sommer kommer Fiats første mellemklasse pickup til Danmark. Den får navnet Fiat Fullback og er baseret på Mitsubishi L200

Fiat har netop præsenteret deres bidrag til den store europæiske pickupklasse på Dubai International Motor Show. Fiat Fullback kommer med to kraftige motorvarianter og i tre udstyrsniveauer.

Navnet kommer fra rugby og amerikansk fodbold, hvor en fullback er en af de hårdtslående nøglepositioner.Det skal signalere en pålidelig bil med en stærk konstruktion, som tåler lidt af hvert.

Robust konstruktion

Selvom den især henvender sig til professionelt og erhvervsmæssigt brug, er den ligeså anvendelig, velkørende og praktisk til fritidsbrug.
Det ved vi, fordi Altomvarebiler.dk allerede i sommer var en tur i det sydfranske for at prøvekøre den japanske version. Selvfølgelig koster den robuste konstruktion en del på komforten, men det er heller ikke det, kunder til denne type bil typisk går efter. Læs vores første oplevelse af den nye Mitsubishi L200 her.

Brutale Mitsubishi L200

Teknikken derimod er japansk og kommer fra Mitsubishi. Fullback er teknisk identisk med Mitsubishi L200, som netop i disse dage holder sit indtog hos de danske forhandlere.

4×3 versioner plus to motorer

Den nye Fiat Fullback kommer både med enkeltkabine, forlænget kabine, dobbelt kabine samt som chassis. Der kan yderligere vælges mellem tre udstyrsniveauer. Det endelige danske modelprogram er endnu ikke fastsat.

Hvad angår motorerne, er der masser af arbejdskraft at hente. Fullback leveres med en 2,4-liters turbodieselmotor i to varianter med henholdsvis 150 hk og 180 hk. Derudover kan der vælges mellem en ny sekstrins manuel gearkasse eller femtrins automatgear. Endelig kan man vælge mellem baghjulstræk eller træk på alle hjul.

Voksende minimarked

Alle versioner har en maksimal højde på 1780 mm og en bredde på op til 1815 mm med en akselafstand på 3000 mm. Længden varierer afhængig af konfigurationen, ligesom rumfanget af bilens lad gør. Bilens nyttelast er op til 1100 kg.

Nissan Navara – triple pickup

Fiat Fullback placerer sig i en klasse af biler, der er stigende interesse for, også på det danske marked.
Alene sidste år blev der solgt 675.000 af denne type pickups i Europa, Mellemøsten og Afrika. I Danmark er salget af pickups steget med 25 procent i forhold til sidste år, selv om vi stadig bevæger os i trecifrede salgstal – hele det danske marked.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *