• Den lidt særegne pickup, Doblo Work Up, fortsætter i modelprogrammet

  • Fiat Doblo Cargo kommer i et væld af udførelser og står klar hos Fiats erhvervsforhandlere, Fiat Professional

  • Med MultiLink bagaksel og en del opgraderinger i kabinen er både kørekomfort og -egenskaber forbedret i den nye Doblo Cargo

  • Ryglænet på det yderste passagersæde kan fældes frem og give plads til langt gods i varianter med gittervæg og ”kattelem“

  • Kabinen kan indrettes med to eller tre siddepladser. Med et bænksæde i højre side formedelst 3000 kroner bliver der plads til tre i kabinen

Fiat Doblo premiere

Fiat Professional præsenterer nu fjerde generation af Doblo Cargo

Landets Fiat Professional forhandlere kan nu præsentere den nyeste generation af Doblò Cargo. Fiat Doblò Cargo har et bredt modelprogram, og med introduktionen af den seneste generation har Fiat Professional arbejdet på at få rummelighed og styrke til at gå op i en højere enhed med høj komfort og et minimalt brændstofforbrug. Med denne lancering leverer Fiat Professional nu en af de mest rentable og fleksible varebiler i klassen for de mindre varebiler.

Bredt modeludvalg

– Vi glæder os rigtig meget til at præsentere den nye Fiat Doblò Cargo for landets travle håndværkere. Den byder på en mængde spændende nyheder, og det – kombineret med et meget bredt modeludvalg og opdaterede motorer – gør Doblo Cargo til et oplagt valg til at løse transportopgaverne i en travl hverdag, siger Pierre Martin Bos, der er Country Manager Fiat Professional i Danmark.

Mere standardudstyr

Den nye Doblò Cargo har gennemgået en designmæssig revolution og præsenteres nu med nyindrettet kabine, nyt interiør og mere standardudstyr. Blandt andet en ny radio med håndfri Bluetooth-forbindelse, fire airbags samt en heldækkende varerumsadskillelse, der både øger sikkerheden, sænker støjniveauet og giver bedre komfort i kabinen.

MultiLink bagaksel

Maksimal funktionalitet og høj ydeevne er to centrale begreber, som designerne har fokuseret på med den nye Doblo Cargo. Et centralt punkt ved det nye interiør er blandt andet, at varebilen nu kan leveres med dobbelt passagersæde.

Fiat Doblo Cargo – frisk og veltrænet

Suzuki Vitara vender tilbage til rødderne

Et avanceret MultiLink baghjulsophæng, som findes i de bedste personbiler, sikrer desuden optimale køreegenskaber selv med fuldt læs.

Work Up fortsætter

Doblo Cargo leveres i en lang række størrelser og versioner, der blandt andet giver mulighed for at vælge mellem flere forskellige længder og højdevarianter.

Den unikke pickup-udgave, Work Up, fortsætter ligeledes i det nye program og har gennemgået samme fornyelser som kassevognen.

Skarp pris og CNG

For at sikre sin fortsatte position blandt de mest miljøvenlige og rentable biler i sin klasse, leveres den nye Doblò Cargo med en række forskellige opdaterede motorer, der kører længere på literen end tidligere, og flere udgaver har nu Start&Stop-system. Derudover leveres den nye Doblo Cargo også med CNG-motor til natur- og biogas – alt sammen mindre skadeligt for miljøet og til gavn for økonomien.

Den nye Fiat Doblò Cargo introduceres til en skarp pris fra 110.000 kroner plus moms for en 1.3 MJT turbodiesel med 75 hk og 200 Nm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *