• Sidste år var vejret ikke nær så godt som i år, og alligevel var der 300 deltagende rugbrød i karavanen rundt på Femern

  • Gode, gamle Sofie er efterhånden blevet 67 år men er så god som den dag, Tonny Larsen overlod hende til museet i Wolfsburg

  • T2 fik hel forrude og kunne leveres i de flotte tofarvede lakeringer

  • Ét af de mere vovede - men dog fabriksfremstillede - udgaver af T3

  • VW Transporter i sjette generation shinet op med en klassisk tofarvet lakering - ligesom i gamle dage

Festival med rugbrød og ø-lejr

Fra i dag er der fuld gang i hippie-nostalgi med masser af rugbrød og Beach Camp, når Volkswagen fyrer den årlige Midsommer Bulli Festival af på Femern

For fjerde gang afholder Volkswagen Erhvervsbiler festival for rugbrød, som vi nok vil kalde den på dansk. På tysk hedder det Midsommer Bulli Festival, og det foregår lige nede for enden af Rødby-Puttgarden-færgen på Femern.

Her vil entusiaster fra primært hele Europa inklusiv en stort dansk fanskare mødes og vise hinanden deres rugbrød af forskellig oprindelse og årgange

Overnatning på stranden

Volkswagen varsler ‘Camp Fire atmosfære med overnatning mellem biler og ligesindede på Femerns strande.

På scenen er der levende musik med blandt andre Robbie Smith & Friends og Sean Koch trio, der bringer surfer-lyd fra Sydafrika til festivalen.

Sofie ved grænsen

Der bliver også uddelt præmier for de smukkeste sjældenheder lige fra de allerældste T1 og T2 på scenen.

Med danske briller er det altid en glæde at gense det ældste kørende eksemplar i Volkswagens egen Oldtimer-samling – den dansk restaurerede Sofie fra 1950, som startede sit -forholdsvist aktive – otium for et par år siden.

Rugbrøds-karavane

Et andet højdepunkt bliver den traditionelle køretur på Femern, som havde deltagelse af omkring 300 biler sidste år.

Karavanen bringer mange smil frem på sin vej rundt på øen, og med den aktuelle vejrudsigt bliver det med garanti en endnu større succes på lørdag.

Perfekte eksemplarer

Et af tilløbsstykkerne ved festivalen er hele den buket af perfekte eksemplarer af årtiernes rugbrød, som altid deltager fra Volkswagens Oldtimer Museum.

Og skulle du selv være på jagt efter et rugbrød eller bare reservedele til et, skulle der være god mulighed for at finde, hvad du søger blandt de mange udstillere på festivalen.

Strand-campister

Volkswagen tager selvfølgelig også en stribe helt nye T6’ere i en række forskellige udgaver med, så man kan sparke dæk, snakke bil med sælgerne og måske få prøvetur.

Midsommer Bulli Festival Femern åbner i dag og holder dampen oppe frem til på søndag, hvor de sidste søvnige strand-campister drager hjemad.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *