• Makeupspejlet i passagersidens solskærm er forfremmet til stort vidvinkelspejl, der skal hjælpe med at spotte bløde trafikanter i den blinde vinkel

  • Ford Transit Courier løb med den samlede titel som Van of the Year hos What Van

  • Fem år i træk er Mercedes-Benz løbet med What Vans pris for sikkerhed. I år blandt andet med sidevindsstabiliserings-systemet som argument

Femdobbelt mester i sikkerhed for varebiler

Ford vinder stor britisk pris som årets bedste varebil – igen-igen

For femte år i træk fik Mercedes sprinter What Vans Award for Safety under det anerkendte britiske varebils-magasin What Vans årlige prisuddeling. Dermed er Mercedes-Benz stadig det eneste mærke, der har fået tildelt denne pris, idet den første gang blev uddelt i 2010.

– Mercedes-Benz har en tilgang til sikkerhed for varebiler, som ikke overgås af nogen i branchen, og der synes ikke at være tegn på, at de slækker på denne innovative udvikling, sagde chefredaktør for What Van, Paul Barker.
– De har nu vundet denne pris fem år i træk, og det er takket være det kontinuerlige fremskridt og banebrydende udvikling, at vi bliver ved med at vurdere selskabet til at være det bedste i sikkerheds-branchen.

Suveræne Daily

What Van’s Van of the Year blev igen en Ford. Sidste år var det Transit Custom, der løb med prisen, og i år kom turen så til Ford Transit Courier.

I det hele taget er Fords store foryngelseskur på varebils-området over det seneste fire år blevet taget godt imod på What Vans redaktion, som en identisk med juryen.

Ford mobiliserer i det små

Mercedes Sprinter Plugin Hybrid

En disposition vi her på Altomvarebiler.dk deler til fulde.

Kun i det store segment, to-tonnerne, er det ikke lykkedes Ford at komme øverst på skamlen hverken i år eller sidste år. Her løb Sprinter med titlen sidste år, mens den nye Iveco Daily synes helt suveræn som de tunge drenges træk-dyr.

Vidvinkel-makeupspejl

Værd at bemærke er, at Renault Trafic/Opel Vivaro, som også vandt kategorien Medium Van, fik en udmærkelse i Innovation for det simple men geniale Blind Spot Visor; vidvinkel-makeupspejlet, der hjælper føreren med at se mere af den blinde vinkel og dermed undgå højresvingsulykker.

Editors Choice gik til den elektriske firehjulede scooter Renault Twizy Cargo.

What Van Awards skal belønne de bedste produkter, virksomheder og service-ydelser i varebil-inustrien for deres evne og indsats for at gøre livet nemmere, renere, sikrere og mere effektivt for brugere af varebiler i Storbritannien.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *