• Jeep Trailcat Concept

  • Jeep Comanche Concept

  • Jeep Shortcut Concept

  • Jeep FC 150 Heritage Vehicle

  • Jeep Crew Chief 715 Concept

  • Jeep Renegade Commander Concept

  • Jeep Trailstorm Concept

Fantastisk påskeæg

Jeep har lavet det ultimative automobile påskeæg til sine fans – syv fede offroad-koncepter

Påsken står for døren, og ud over at være en hyggelig tid med familie og venner betyder påsken for Jeep-entusiaster noget specielt. Hvert år bygger Jeep nemlig syv specielle offroad-koncepter, der kan glæde deres hardcore fans.

Årets vildeste påskeæg må helt klart være Wrangler Trailcat, som får den vanvittige 707 hk stærke Hellcat V8’er på 6,2 liter med kompressor. Atypisk har Jeep valgt at koble den kraftige motor sammen med en 6-trins manuel gearkasse. Udover den voldsomme motor har Jeep forlænget akselafstanden, barberet forruden, så den bliver lavere og monteret den med kraftige 39,5 tommer BF Goodrich-dæk.

Den er god nok – Jeep bygger pickup

Næste overraskelse er en nyfortolkning af pickuppen Jeep Comanche. Den nye version er baseret på mærkets mindste model, Renegade, men er faktisk forlænget 15 cm for at få plads til et lad, der måler 152 cm. Den er for øvrigt lavet i plastik men med stål i bunden og forstærkninger i siderne. Motoren er den 2-liters diesel, og affjedringen er hævet fem cm, så der er plads til 80 cm store dæk.

Masser af historie

Jeep er gode til at minde os om deres lange historie, og derfor går der heller ikke en påske, uden at Jeep bygger et par modeller, som minder om klassiske biler. Shortcut Concept er designet, så den ligner den legendariske Jeep CJ, som stammer fra Anden Verdenskrig. Den todørs model er blevet forkortet, så bilen kan køre op ad næsten lodrette vægge, og for at holde den klassiske følelse har Jeep installeret pladefælge i samme røde lakering som resten af bilen.

Djævle-Jeep kommer til Danmark

En af Jeeps mere ukendte modeller, men ikke desto mindre eftertragtede, er den originale FC 150. FC stod for Forward Control, da kabinen var rykket frem over motoren som på en moderne lastbil. Jeep har i år fundet et originalt FC 150-karrosseri fra 60’erne og parret det med et moderne chassis. Ikke med den nye JK Wrangler, men den sidste generation TJ Wrangler. Derfor har bilen også den velkendte 4-liters benzinmotor med seks cylindre. Modellen har for øvrigt en lidt speciel form for ekstraudstyr – en balancevægt på 113 kg i bagenden, der sørger for, at bilen ikke tipper over. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *