• DI Transport var med i arbejdsgruppen, som foreslår, at last- og varebiler må starte en time tidligere i byerne

Enklere regler for godstransport

En arbejdsgruppe under Virksomhedsforum for enklere regler har sendt 15 nye forslag til at gøre livet enklere for ansatte og brugere i transportbranchen til regeringen. Blandt forslagene finder man en udvidelse af ‘åbningstiden’ for leverandører af varer til butikkerne, så de kan begynde at levere kl. 6 i stedet for, som det er nu, kl. 7.
Det skriver Transporttidende.com.
– Det er et ønske fra flere af vores virksomheder, der leverer dagligvarer til supermarkeder, hvor forslag vil betyde en ekstra time til at levere varerne, hvilket er et skridt i den rigtige retning, siger seniorchefkonsulent Rune Noack fra DI Transport, der er med i arbejdsgruppen.
Derudover var der blandt andet forslag om digitalisering af miljøzonemærker.
– Vi er hele tiden på udkig efter de både små og store ændringer, der kan forbedre vilkårene for transportbranchen. Nu har branchen leveret en hel stribe af forslag, og vi ser meget frem til den videre behandling i regeringen, siger Rune Noack.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *