• Volvo er nået så langt i deres projekt 'Drive Me', at det nu er lykkedes at køre 100 Volvo'er rundt i Göteborg uden menneskelig indgriben

  • I det førerløse bilsamfund fletter bilen selv ind, tilpasser hastigheden til den øvrige trafik og holder behørig afstand, mens du finder på noget andet at lave

England får førerløse biler

Forventningen om massive investeringer fra bilproducenter og teknologivirksomheder får briterne til at gå forrest i udviklingen af banebrydende teknologi til førerløse biler

Britiske bilister skal fra næste sommer vænne sig til at køre side om side med selvkørende biler på offentlige veje. Den britiske regering har netop givet grønt lys for et forsøg med at lade producenter af førerløse biler teste bilerne på offentlig vej.

Det skal tilskynde virksomheder, som beskæftiger sig med udvikling af førerløse biler, til at investere i Storbritannien.

Forsøgsordningen betinger dog, at forsøg udelukkende udføres med en person ved rattet, som kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt, oplyser det britiske transportministerium.

Ifølge britisk lovgivning er der intet til hinder for, at den førerløse teknologi testes og udvikles på britiske veje.

Ni billioner

Nu arbejder man på at formulere en række forskrifter, som test-virksomhederne skal følge, og som bliver offentliggjort i løbet af foråret, så forsøget kan starte med testkørsler på veje i hele landet i løbet af sommeren.

– Jeg vil have, at England skal gå forrest i denne spændende nye udvikling for at fremme teknologi, der kan transformere vore veje og åbne for en helt ny type global investering, siger den britiske transportminister, Claire Perry, i en pressemeddelelse.

Ove kæmper for varebilerne i EU

84 procent kører med overlæs

Den britiske regering vurderer, at den globale førerløse bilindustri har en værdi af omkring ni billioner kroner (9000 milliarder) i år 2025. Det skyldes ikke mindst, at bilindustrien med Mercedes-Benz og Volvo i spidsen ikke er alene om udviklingen af denne potentielle guldgrube.

100 førerløse biler i Göteborg

Også teknologifirmaer som Google er langt fremme i udviklingen af teknologi, der kan styre biler uden fører sikkert rundt uden at ramme alt for mange faste forhindringer.

Forud for tilladelsen til at teste og udvikle førerløse biler på britisk vej er gået en investering på 19 millioner pund i fire britiske byer for at forberede infrastrukturen til den nye teknologi.

Volvo har testet førerløse biler i Sverige med succes, og fra 2017 starter et permanent forsøg med 100 biler omkring Göteborg.

Der er for nærværende ingen danske initiativer i den retning.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *