• Sprinter klædt på hos Brabus til stilfulde forretningsmøder.

  • 1. klasses business lounge bygget ind i varebilen Sprinter.

  • Belysning og indeklima kan tilpasses efter behov.

  • Læder- og Alcantara-polstrede komfortstole med sovebeslag og fodhviler.

  • Med kopholder og telefonstativ i armlænene.

  • Touchskærm med netforbindelse indenfor bekvem rækkevidde - det er jo en luksussuite.

  • En dampende espresso er lige ved hånden, hvis mødet kræver det ...

  • ... og forhandlingerne kan afsluttes med et glas champagne fra køleboksen.

  • Kendetegnes virksomheden ved en bestemt farve, bestiller man bare indretningen, så den matcher firmaprofilen ...

  • ... eller man kan vælge at lade den nye kontorbil indrette i et mere diskret og distingveret farvespil.

En mesterlig 1. klasses Sprinter

Brabus tryller Mercedes-Benz Sprinter om til luksussuite og konferencelokale på hjul

Varebiler er noget man bruger til transport af pakker, byggematerialer og andet gods samt mobile mødelokaler.
Jo, jo, det gælder også den sidstnævnte kategori.
Spørg blot hos tunings- og trimspecialisterne hos Brabus, der har netop præsenteret et Brabus Business Lounge Concept, som er et 4-hjulet orgie af luksus og raffinerede funktioner baseret på den store Mercedes-Benz Sprinter.

Vanlig tysk omhu

Bag væggene i den store kassevogn finder man en kombination af mobilt kontor, mødelokale og hvllerum udført i sofistikerede materialer og med tysk omhu ned i de mindste detaljer, når det gælder form, funktion og udstyr.
Det er en 1. klasses business lounge i læder og Alcantara med ventilerede stole udstyret med indbygget varme, massagesystem og sovebeslag ligesom der er borde, touch-skærme, USB-stik, 230V-tilslutninger, læselamper, køleskab og kaffebar indenfor bekvem rækkevidde.

Med 42-tommer skærm

Kabinen er naturligvis tilgodeset med støjfri varme- og airconditioneringssystem, tonet rudeglas med elektriske gardiner, og på skillevæggen mellem førerkabinen og kontoret sidder en 42-tommer monitor med bredbåndsforbindelse til internettet.

Kun på bestilling

Prisen? Tja, det kommer an på, hvordan du vil have din Brabus Business Lounge, for conceptet er ikke udviklet som en standardmodel, så den skal i givet fald produceres på grundlag af specifikke ønsker til en individuel indretning.
Men det vil da være tjekket at kunne invitere forretningsforbindelser til møde i sådan en evipage, mens man cirkulerer mellem de steder, hvor virksomheden har dens aktiviteter.
Den nye mesterbil og kontorvogn kan bestilles hos en af de Brabus-forhandlere, der er i Danmark, den ene på Sjælland og den anden i Jylland: Mercedes-Benz, København, og Ejner Hessel A/S i Brande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *