• Tesla Allterrain Concept er en designstuderendes bud på en offroader fra Tesla.

  • Takket være de elektriske motorer, er der mere plads i forenden til et reservehjul.

Elon Musk lover elektrisk pickup fra Tesla

Ifølge Teslas nye masterplan kan vi forvente både en elektrisk pickup, en mindre SUV, en bus og en lastbil

Elon Musk har netop udsendt anden del af sit manifest. Han kalder den ‘Masterplan, Part Deux’, og den skal ses som en guide for Tesla de kommende år. Heri afslører han, at der vil komme både en mindre SUV og en pickup, som selvfølgelig bliver elektriske.

Her er det elektriske uhyre – Tesla Model X

Det giver god mening, for SUV-markedet er det hurtigst voksende segment overhovedet, og pickupper er ekstremt populære i USA, så hvis man vil have en palet, der kan tiltale hele den amerikanske befolkning, skal de nye modeller til.

Mere bus, mindre chauffør

Tesla er også i gang med at udvikle en lastbil og en bus, som vi kan se de første udgaver af allerede til næste år. Tesla Semi bliver en reel lastbil, der kan laste mange tons, men Elon Musk lover, at den vil sænke prisen for transport, men samtidig gøre den tunge transport mere sikker og sjov.

Hvis Tesla får sin vilje, så kan buschaufførerne godt begynde at indstille sig på nogle ændringer. Teslas bud har nemlig ikke nogen chauffør, og bussen kan tilkaldes enten fra en app eller fra knap på stoppestederne, og så kommer bussen automatisk takket være autopilot.

Tesla S som pick-up?

Hvordan de forskellige modeller kommer til at se ud, har Tesla endnu ikke afsløret, men designeren Jason McGinnity, som tidligere har været i praktik hos Tesla Design Studio, har udviklet sit bud på en Tesla til hård offroadkørsel. Modellen, som hedder Allterrarin Concept, er nærmest en konkurrent til en Jeep Wrangler og med store dæk og affjedring, og med to motorer, skal den nok komme frem.

Modellen har nogle sjove løsninger, og fordi der ikke er en motor i fronten, er der i stedet plads til reservehjulet, og på bagenden hænger to ‘Tesla Backpacks’, som er ekstra batterier – praktisk hvis man er langt fra civilisationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *