• Fuso Ecanter har en rækkevidde på 100 km, og batteriet kan lades op til 80 procent på en time.

  • Interiøret i Ecanter er opdateret med et nyt instrumentbord.

  • Forlygterne er erstattet af LED-lygter.

Elektrisk Fuso kommer til næste år

Rækkevidden er begrænset på den elektriske Canter, men den må til gengæld laste over fire tons

Allerede fra næste år kan vi se Fusos helt elektriske udgave af Ecanter. Elmotoren yder 248 hk og 380 Nm, som er mere end de to mindste varianter af den normale 3-liters dieselmotorer. Forskellen ligger i rækkevidden, og umiddelbart imponerer Ecanter ikke her. Rækkevidden er kun på 100 km, men formentlig betyder det ikke så meget for de budfunktioner, som Ecanter skal bruges til i midtbyer, hvor trafikken alligevel betyder, at man ikke kører ret mange kilometer i løbet af en dag.

e-Crafter med akilleshæl

Batteriet er et vandkølet litiumbatteri på 70 kWh, som er delt i tre pakker. En under kabinen, og én på hver side af chassiset, og Fuso lover, at batteriet klarer sig godt under høj varme, og skulle have en lang levetid. Samtidig kan det hurtiglades til 80 procent på en time. En fuld opladning fra almindeligt stik tager syv timer.

Stor last

Fordelen ved Ecanter er, at den, den elektriske drivlinje til trods, faktisk må laste ganske mange kilo. Den samlede egenvægt er 7,5 tons, og lastevnen er 4.630 kg. Fuso forklarer dog, at der kan tilføres flere batterier eller færre, alt efter behovet for lastevne eller rækkevidde.

Fuso Hybrid sparer på dråberne

Ecanter ligner til forveksling den almindeligt model, men har fået futuristiske LED forlygter og en unik grill. Indvendigt er interiøret blevet opdateret med et nyt instrumentbord.

Fuso har allerede haft et projekt med konceptet Canter E-Cell, som havde et mindre batteri og en elmotor med lavere effekt, i blandt andet Portugal, hvor brugerne har meldt positivt tilbage om store besparelser på driften. Den nye Ecanter introduceres i begrænset antal i Europa, Japan og USA til næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *