• Dieselgate-skandalen kan have smadret mulighederne for dieselbiler i USA

  • Chevrolet Colorado er den første diesel-pickup i sin klasse, og lidt af et traditionsbrud for amerikanerne.

Efter Dieselgate – troen på dieselmotor forsvinder

Continental, verdens fjerdestørste leverandør til bilindustrien, vakler i troen på dieselmotoren

Dieselgate har rystet dele af bilindustrien i deres grundvolde. VW var godt på vej til at blive verdens største bilproducent. Faktisk er det denne ambition, der danner hele grundlaget for VW’s svindel med dieselmotorerne. Det amerikanske marked var essentielt for, at målsætningen om at kuppe Toyota af tronen efter mange års total dominans. VW-koncernen måtte endda samle salget fra alle sine mange indkøbte mærker under den tyske paraply.

Og projektet var godt på vej til at lykkes. Med et årelangt intenst arbejde for at promovere de effektive europæiske dieselmotorer var VW sammen med blandt andre Fiat og deres indkøbte Chrysler godt på vej til at overbevise de tvivlende amerikanere om, at der måske alligevel var en idé i at skifte benzinslugerne ud med diesel.

Tilbage til start

Men nu er hele projektet slået tilbage til start. Og lidt til.

Der vil formentlig gå noget tid, før tilliden til ‘Das Auto’ er genopbygget. Og det samme gælder for resten af bilindustrien, for hvis VW, klassens duks, kunne snyde, så kan andre vel også? Hos verdens fjerdestørste leverandør til bilindustrien, det tyske firma Continental, frygter man, at al denne dårlige omtale kan føre til dieselmotorens endeligt i personbiler i ellers gryende markeder som USA og Kina.

Frikendt til succes

Det siger Elmar Degenhart, Continentals administrerende direktør, til det tyske Börsen-Zeitung.
– Persondieselbilen kunne før eller senere forsvinde fra disse markeder, siger Elmar Degenhart.

I USA, hvor Dieselgate-skandalen startede, så det ellers netop ud til, at dieselbilen for alvor ville blive populær. Men dieselbiler fylder stadig kun omkring tre procent i salgsstatistikkerne i USA, hvorimod 53 procent af alle biler i Europa kører på diesel.

Leverandør

Continental har haft travlt med at vaske hænder efter sagen med VW og motorstyringer, der selv kunne opdage, at de blev testet, og derfor kunne ændre motorstyringen til at være mindre forurenende. Continental leverer nemlig blandt andet motorstyringer til VW, og derfor understreger Elmar Degenhart også, at man ikke kender noget til sagen.

Say what – Chevrolet Colorado med diesel

– Vi udviklede og leverede motorenstyringer på linje med VW specifikationer. Installationen og tuning af softwaren, den såkaldte kalibrering, stod VW selv for.
Når det kommer til pickups og varebiler i USA, ser situationen anderledes. Således blev der således i 2012 alene solgt seks millioner ‘trucks’ og ‘vans’ i USA med dieselmotor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *