• Toyota Hilux sidder på en tredjedel af segmentet med VW Amarok på andenpladsen, Men de to mest interessante burde være den nye Ranger og den moderne Navara

  • Som med varebiler er der meget lidt albuerum for designerne at arbejde med. Et lad med et ton lasteevne på begrænset plads har sine begrænsninger

  • Ford bruger sin rutine til at stykke en mere helstøbt interiøroplevelse sammen

  • Navara er med helt fremme på det tekniske, men hytten virker mere som stykket sammen af forhåndenværende søm

  • Fords midterkonsol er støbt i ét stykke plast. Her virker Ranger mere praktisk end Navara

  • Det er mange år siden, vi skulle skifte til firehjulstræk med tre-fire gearstænger. Det giver bedre plads til nemme og komfortable løsninger

  • Ford har pyntet med et lidt ekstra detaljer og gjort meget for at fremhæve macho-looket

  • En styrtbøjle og kontraster ville pynte. Ingeniøreren trænger til en tur i byen

  • Fords touchskærm og bakkamera fungerer super...

  • ... men Nissan har Around View Monitoring

  • Og så kom vi til den danske del af pickup-segmentet. Ford har losset en kasse ind på bagsædepladsen

  • Nissans ombygning er langt mere elegant og anvendelig med rustfast stål og våbenskab under gulvet

Ingeniøren mod cowboyen

På papiret ligner det en overmatchning. Ford Rangers aldrende undervogn mod Nissan Navaras moderne. Men intet slår rutinen, og den gamle har et par tricks i ærmet

Duel:

Ford Ranger og Nissan Navara er to fuldstændigt modsatte indgangsvinkler til et koncept med meget lidt plads til de store armbevægelser.

Det mellemste pickup-segment med dobbeltkabine repræsenterer variationer over temaet to sæder med bagsædebænk, som i Danmark bliver konverteret til afart af et varerum samt to kvadratmeter lad med en lasteevne omkring et ton.

Fra Detroit til Tokyo

De ydre mål er stramme og levner heller ikke meget plads til spræl. Alt det skal pakkes sammen til et kompakt erhvervsprodukt til bønder og blikkenslagere under sydligere himmelstrøg.

På intet tidspunkt i løbet af one-ton pickuppernes godt 50-årige eksistens har fabrikkernes ingeniører – hverken i 60’ernes Detroit eller 90’ernes Tokyo – så meget som overvejet at bygge en pickup til en privat indkørsel.

Tyskerne startede

Den amerikanske truck-kultur er bygget i en helt anden vægtklasse med et brændstofforbrug, der er gift for både private europæere og tredje verdens bondekollektiver.

Der skulle en tysker til, før det for alvor tog fart. Toyota Hilux sad enevældigt på tronen som kundernes foretrukne æsel, men da VW Amarok kom til med sine high tech offroad-systemer og kørekomfort, der – assisteret af et nyrebælte – nærmede sig asfalt-tolerance, var handsken kastet i segmentet.

Vrinsk under hjelmen

Første svar kom fra Ford Ranger i 2012-generationen. For første gang så vi en one-ton pickup med sportslig dynamik i designet og sex-appeal nok til, at private begyndte at løfte et øjenbryn. Amerikanerne valgte at lægge den kraftige fem-cylindrede 3,2-liters turbodiesel med lidt vrinsk under hjelmen og lavede topmodellen Wildtrak til det voksende jæger-fisker-samfund.

Stadig stablet op på bladfjedre og gammeldags heavy duty-mentalitet men med et støj- og udstyrsniveau, der i højere grad tiltaler den oilskinsklædte Volvo-ejer. Den er netop blevet opdateret i en faceliftet udgave med en ganske let makeup og mere elektronik og software på udstyrslisten. Stadig med samme undervogn og motorprogram.

Varsler revolution

Det samme kan ikke siges om seneste generation af Nissan Navara. Netop for at please det europæiske privatmarked har de udstyret double cab’en med skruefjedre og en multilink bagaksel, der skal give den et mere personbilsagtigt præg, så den kan tæmme både bjergsider og nylagt asfalt.

Men har det så også givet kvanteforspring, som man umiddelbart skulle tro? Da Nissan annoncerede, at de ville bygge en ‘europæisk’ model med skruefjedre i stedet for de traditionelle bladfjedre, som sidder på samtlige andre pickupper i one-ton klassen, varslede det en revolution. For var der virkeligt tale om, at hele Europas pickup-klasse skulle opgraderes til personbilskomfort og ditto køreegenskaber?

Amerikaner-mentalitet

Vores test siger, at Nissan har lagt en grundsten til det, mens resten af feltet i sandhed skal tage sig sammen.

I den modsatte boldgade har Ford netop introduceret sidste Facelift af Ranger med alt det traditionelle isenkram, rigeligt stål og amerikaner-mentalitet. De stive køreegenskaber har ikke ændret sig, men fælles for de to er et højt – tilgængeligt – udstyrsniveau med både infotainment- og diverse sikkerhedssystemer.

Ublid medfart

Altomvarebiler.dk har testet begge pickupper hver for sig. Helhedsindtrykket af Ford Ranger er en uelegant køreoplevelse med et balanceret lydbillede og overordnet højt komfortniveau – bortset fra den ublide medfart fra bladfjedrene.

Nissan efterlod en mere moderne køreoplevelse, hvor specielt multilink-bagakslen giver en balance og præcision i køreoplevelsen, som står i skarp kontrast til Rangers begrænsninger med hestevognens bladfjedre.

Overraskende billede

Men stillet direkte op mod hinanden på samme parkeringsplads, hvor man kan gå direkte fra den ene bil til den anden i den sammenlignende test, tegner der sig et ganske andet og noget overraskende billede.

Forskellen på køreegenskaber var ganske som forventet markant. Ranger skal på papiret ikke være i nærheden af at levere den komfortoplevelse, som en Navara i sagens natur skal med multilink bagaksel og skruefjedre.

Strammer skruen

Og det kan den heller ikke. Navara føles og kører som en langt mere moderne bil, men Nissan har strammet skruen for at imødekomme pickuppernes høje lasteevne på omkring et ton og den arbejdsevne, som erhvervslivet under sydligere himmelstrøg forventer af en pickup.

Resultatet er, at Ranger’en på ujævnt underlag leverer en mere komfortabel kørsel, hvor Navara har det med at hoppe frem over bulerne.

Multilink

Alligevel fornemmer man den moderniserede undervogn i japaneren. Multilink-akslen formidler stødene lodret, så kørslen nok bliver hård – men mere kontrolleret. Omvendt har Ranger’ens stive bagaksel en tendens til at kaste sine passagerer ublidt fra side til side i kabinen, fordi konstruktionen med stiv bagaksel og bladfjedre giver en mere ukontrolleret kørsel.

Lidt som forskellen på at lande på det nederste trappetrin med strakte ben eller bøjede knæ.
Så det, der på papiret ligner et race mellem en bryggerhest og en fuldblods araber, ender med et meget tættere opløb, end man umiddelbart kunne forvente.

Som nat og dag

De to kraftigste motorer er som nat og dag. Fords 200-hestes 3,2’er med fem cylindre trækker med 470 Nm og er nærmest ustoppelig. Den har en fed, buldrende lyd, som passer godt til resten af setuppet med orange syninger i kabinen og en traditionel automatgearkasse.

Til sammenligning kunne man forvente sig lidt mindre af de 190 hk og 450 Nm fra Nissans 2,3 to turboer, som stammer fra Renaults varebilsprogram. Den er knap så sexet, men det er en mere moderne motor, som ifølge fabrikkernes opgivelser kører 15,6 km/l mod Rangers knap 12.

Hip som hap

I denne klasse er det ligegyldige tal for de fleste. Pickupper er bygget til at arbejde. Ikke pendle.
Navara kan læsse lige under et ton, mens Ranger må tager over 1.100 kg. De må begge trække maksimalt 3.500 kg, men så skal Ford’en trække noget fra lasteevnen, så også her er det hip som hap.

Ford har rutinen fra sine årtier med tungere pickupper til både private og erhverv, som de til en vis grad overførte til Ranger, da de sparkede igennem med Wildtrak i 2012.

Masser at tale om

Nissan har en mere praktisk tilgang til opgaven og er gået målrettet efter at bygge en stram og moderne pickup.
Priserne er meget ens med et lille forspring til Navara, men i dette segment er listepriser uinteressante. Der er masser at tale med forhandleren om, så også her er de lige.

Så konklusionen på vores lille duel bliver, at Nissan er den moderne ingeniørmæssige bedrift, som på alle målbare parametre er optimeret til nutidens pickup-kunder.

Laurbærrene

Med læs på er den klart en bedre køreoplevelse end Ford’en, og selv om Ranger er så meget mere helstøbt i hele sin fremtoning og personlighed med dynamik og macho livsglæde, er det i 2017 Nissan Navara, der løber med laurbærrene.

Men der er ikke tid til at hvile på dem. Skulle Ford smide en moderne undervogn under Ranger, bliver der tæt kamp ved opløbsstregen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *