• Tupac Shakurs Hummer H1. Købt en måned før han døde og har kun kørt 16.000 km.

  • Interiøret er en 90'er-rapper værdig med masser af lyst læder, træ og oceaner af plads.

  • Hummeren ser ganske skræmmende ud med hjul, der måler 95 cm.

Død rappers Hummer solgt for 2 millioner

Tupac Shakurs voldsomme Hummer H1 er blevet solgt for tre gange det, den var vurderet til

Hvis du har hørt amerikansk rap i 90’erne, så er der stor sandsynlighed for, at du er bekendt med den amerikanske kunstner Tupac Shakur. For os andre er det nok at vide, at Tupac regnes som en af de største rappere nogensinde, og han blev nok ikke mindre kult af at blive skudt i et drive by shooting i Las Vegas i en alder af kun 25 år. På trods af hans tidlige død i 1996,  har han til dato solgt over 75 millioner albums.

Men kun godt en måned før han blev myrdet, købte han en Hummer H1, der med sort lak, forkromet dørkplade, seks tons spil og 360 graders spotlys er enhver rapper værdig.

Den første SUV mastodont

Nu er bilen blevet solgt til en person, som med stor sandsynlighed er meget stor Tupac-fan. RR Auction fra Boston, som har stået for salget, vurderede nemlig kun bilen til omkring 662.000 kroner. Men prisen endte alligevel på hele 2.234.893 kroner – uden dansk afgift.

90’er bling

Bilen er et interessant stykke historie, hvis man er intereseret i Tupac. Med følger nemlig masser af promo-bånd af rapperens sang “All Eyez on Me” og Michael Jackson’s “Thriller”, som Tupac må have hørt, mens han cruisede rundt i den kæmpe Hummer. Selvom bilen er fra 1996 har den også en cd-afspiller fra Clarion med plads til 12 cd’er, og kabinens passagerer bliver forkælet med hvidt læder og træ-indlæg, et tidstypisk GPS-navigationssystem og så tonede ruder, som er praktisk, når man nu reelt har risiko for at blive skudt ned ved ‘drive by’.

Panser-Ford

Udvendigt er bilen også lige dele bling og ‘bad ass’ med 95 cm høje terrændæk. Bilen er udstyret med en 6,5-liters diesel-V8’er, men det gjorde ikke den store, tunge bil til nogen lyskryds-racer. Til gengæld har Tupac’s H1 kun kørt 16.255 km i alt, hvilket den anonyme køber sikkert sætter pris på, nu han kører rundt i en død rappers bil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *