• Sådan ser vejene ud, når vinterdæk skal komme til deres ret.

  • Så meget sne ser vi sjældent, men uanset om der ligger meterdyb sne, eller vejene bare er kolde og våde, giver vinterdæk bedst vejgreb

  • Jo bedre dæk des større chance for at undgå situationer som denne

  • Selv de bedste vinterdæk skal kombineres med kørsel efter forholdene. I sjældne tilfælde betyder det 'bliv hjemme, hvis du kan'

Det bedste vinterdæk på våde veje

Så kom den første rigtige nattefrost, og vi skal til at køre på saltvåde veje. Stor europæisk dæktest fortæller dig hvilket vinterdæk, du skal vælge

Efterhånden er den danske vinter mere våd og grå end hvid. Indtil videre har vi i hvert fald ikke set noget til sne eller slud i denne sæson. Til gengæld er vejene ofte kolde og våde, og når frosten først for alvor kommer, nytter det ikke noget, at du da flere gange har overvejet at få skiftet dækkene. Og det danske vejr stiller specielle krav til dækkene. Den største europæiske dæktest afslører vinterens bedste dæk til regn.

Nyduviklet vinterdæk perfekt til dansk vintervejr

Det er indlysende, at der er forskel på krav til dæk i Nordnorge og i Danmark. Snedækkede veje er som regel en sjældenhed på vores breddegrader, og når sneen endelig falder, bliver den bekæmpet af sneplove med saltspreder. Langt det meste vinterkørsel foregår dermed på kolde og eventuelt våde veje.

– Det danske vintervejr indeholder et bredt spektrum af vejforhold. Det rækker helt fra tørre veje med temperaturer over 10 grader til is og sne i ti graders frost. Det stiller store krav til dækkene, men trods alt krav moderne vinterdæk kan klare, siger Jesper Sørensen, der er teknisk chef hos Bridgestone Danmark.

På de våde veje er der pt ikke et dæk, der klarer sig bedre end det nyudviklede Bridgestone Blizzak LM-001, der scorede højest af alle dæk på våd vej i den største Europæiske dæktest, som tyske ADAC – der er tysklands svar på FDM – står bag.

Testet i Sverige og Italien

Inden Bridgestone Blizzak LM-001 blev lanceret, har det gennemgået tusinde af timer med test og afprøvning af over 100 prototyper på europæiske testcentre i forskellige klimaer – både i Sverige og Italien. Her har ingeniører og teknikere testet bremselængder, accelerationsevne, slidstyrke og svingegenskaber på tørre veje, våde veje samt is og sne. I praksis viste ADAC’s test, at Blizzak LM-001 ikke falder igennem på et eneste punkt. Kørsel på sne, is og tør vej høster også roser.

Gas er blevet mere attraktivt

Iveco Daily for otte-trins automatgear

Danske FDM Motor satte også den grønne farve på alle discipliner og skrev: ”Her er i praksis ingen svage punkter.”

Nedbør hver anden dag

Egenskaberne er opnået ved en række nye mønsterteknologier. Bridgestone Blizzak LM-001 har hornformede kanaler til at lede vandet ud af mønstret. Kanalerne er skråtstillede, så de bedre kan komprimere sne, og lamellerne er skåret i et tredimensionelt mønster, der sikrer stor stabilitet.

Ifølge DMI’s tremånedersprognose for vinteren 2014-2015 kommer der 20-30 pct. mere nedbør end normalt. Og hvis man ser på 10-års normalen, så falder der i månederne oktober til marts regn, sne eller slud oftere end hver anden dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *