• Dette er formentlig den sidste 'rigtige' Jeep Wrangler. I 2018 bliver den udskiftet med en ny model, men Rubicon Recon holder fanen højt.

  • Rubicon Recon er baseret på den almindelige Rubicon, som i forvejen er veludstyret, så største forskel er de forskellige dele, der har fået en omgang rød lak.

Den sidste actionhelt

Jeep er klar til at sende den nuværende Wrangler afsted mod de evige jagtmarker, men inden da kommer en sidste specialmodel – Rubicon Reco

En ny og markant mere moderne Jeep Wrangler er klar i kulissen. Men de hårde fans frygter, at en ny model også betyder en blødere og mere asfalt-orienteret model, så måske er det sidste udkald, hvis du vil have mærkets, og dermed en af verdens, mest effektive offroadere – Jeep har i hvert fald præsenteret den nok sidste specialmodel, inden ‘JK’ Wrangler’en udgår.

Den ‘rigtige’ Jeep skal fremtidssikres med alu og hybrid-drivlinje

Den har tilnavnet Rubicon Recon, og dem, der kender Jeep, ved allerede, at Rubicon antyder, at den er hård i terrænet. Den nye Recon-variant er endnu hårdere. Fælgene er 17 tommer, men dækkene måler 80 cm, og er BF Goodrich’s groveste mønster.

En aksel til forskel

Ligesom den almindelige Rubicon har denne Wrangler særlige Dana 44-aksler, som er kendt for deres holdbarhed, men på Recon er selve metallet på akslerne af kraftigere gods, så de bedre kan modstå slag og tæv fra klipper, sten og træstubbe. Samtidig får modellen særlige beskyttere langs siden af bilen, som kan tage slagene, hvis bilen læner sig op af træer eller klipper. De er dog lavet så korte, så de ikke er i vejen, hvis du vælger at montere hjul, der måler hele 87 cm – praktisk.

Solopgang i Jeep Wrangler

Designmæssigt kan man adskille Rubicon Recon fra andre versioner via særlige ‘off-road’-kofangere i sort lak, hvor dele af kofangeren kan pilles af for at give uhindret adgang til forhjulene. Røde trækøjer fuldender udseendet. Indvendigt er otte højtallere, sort læder indtræk, røde sikkerhedsseler, og knappen, hvor du kan frakoble krængningsstabilisatoren, er farvet rød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *