• Sådan ser dæktrykssensoren ud. Den sidder på indersiden af slidfladen. Continental arbejder på at udvikle sensorer, der kan måle dækmønster og ligefrem orientere værksted om, at det er tid til dækskifte

  • Den lille sensor vejer ikke meget, men forskellige biler skal bruge forskellige typer, så dækproducenterne overvejer nu, om man skal lave en lille 'holder', som dimsen kan monteres i

Dæktryksovervågning bliver lovpligtigt

Fra 1. november skal alle personbiler have dæktryksovervågning. Ingen lovgivning om varebiler

Fra første november skal alle nye personbiler i EU være forsynet med Tire Pressure Monitoring System (TPMS). Eller på dansk: dæktryksovervågning.

EU traf beslutningen som en miljø- og klimaforanstaltning, fordi korrekt dæktryk vil spare anslået omkring tre millioner liter brændstof om året.

Men også sikkerhedsmæssigt har dæktrykket stor betydning, og mange undersøgelser har i de sidste år vist, at vi generelt er nogle snøbler til at kontrollere dæktrykket på vores biler.

Firmabilister laver flest skader

Og for varebiler står det endnu værre til. Lad os bare sige, det er et trist tilfælde, for det kan naturligvis ikke hænge sammen med, at vi lader hånt om økonomi og sikkerhed, når vi kører i mesters bil, vel?

Eftermontering

Der findes systemer til eftermontering. Nogle ganske få lastbiler bruger dem, og med de trådløse sendere i sensorerne er det forholdsvist simpelt at sætte det op til en smartphone.

Selv om dæktryksovervågning betyder mindre slitage, længere levetid og dermed som udgangspunkt mindre udgifter til vedligeholdelse, er det svært at sælge til virksomheder.

TPMS består i hovedtræk af en sensor i hvert hjul, som advarer om for lavt dæktryk. Det blev opfundet for at forebygge ulykker forårsaget af punkteringer.

Kina anbefaler

I USA har TPMS været lovpligtigt siden 2005. I Sydkorea blev det lovpligtigt på nye biler i 2013 og eftermontering på eksisterende biler fra 2015.

Rusland har sat grænsen for nye biler til 1. januar 2016, mens Kina nøjes med at anbefale systemet. En række andre lande kræver det på alle importerede biler.

I EU bliver det som nævnt lovpligtigt på nye biler, der indregistreres efter 1. november, men der er ingen planer om at lovgive for den eksisterende bilpark.

Et gratis system

Der findes to principper for dæktryksovervågning.

Det ene bruger bilens ABS/ESP-sensorer til at måle hver enkelt hjuls rullehastighed. Hvis trykket i ét dæk falder, vil det rotere hurtigere, og systemet vil give besked til føreren via et signal i instrumentbordet. Dette system er ikke så præcist og kræver forholdsvist stort trykfald på omkring 20 procent, før det reagerer.

Og et godt system

Det andet – og mere præcise – system virker ved hjælp af tryksensorer i dækkene. Disse sensorer har en levetid på syv-ti år men skal skiftes ved hvert dækskift. (Ikke at forveksle med hjulskift til sommer- og vinterhjul, red.)

To millioner vinterdæk koger i sommervarmen

Dette princip er meget hurtigere i kraft af de specialiserede sensorer. Men i modsætning til det første system, kræver det vedligeholdelse.

Merpris ved dækskift varierer fra bilmærke til bilmærke, ligesom det koster et sæt dæk med sensorer til vinterhjulene.

Dyrere at skifte dæk

Alle nye personbiler er siden 2012 blevet bygget med TPMS, så de eneste biler, der reelt er omfattet af ikrafttrædelsen den første november, er de halvgamle fabriksnye biler, der står oplagret rundt omkring. De skal altså indregistreres før november.

Man kan godt montere nye dæk uden dæktryksovervågning, men er bilen født med det, er det lovpligtigt.

Merudgiften kan tjene sig hjem, hvis du tilhører det store flertal, som sjældent eller aldrig kontrollerer dit dæktryk. Korrekt dæktryk nedsætter brændstofforbrug og dækslid og dermed vedligeholdelsesudgifter.

Større risiko for uheld

Undersøgelser viser, at mindst 35 procent af alle bilister kører med forkert lufttryk i dækkene. For meget luft er ensbetydende med øget slitage i midten af dækmønstret, og er der for lidt luft, vil der være større slitage på dækkets sidevæg. I begge tilfælde vil der være tale om dårligere vejgreb end ved korrekt dæktryk og dermed større risiko for uheld.

Tre millioner liter brændstof

For lavt dæktryk betyder højere rullemodstand. Ved et udsving i trykket på 0,6 bar øges brændstofforbruget med 4 procent.

– På europæisk plan svarer det til, at cirka tre millioner liter brændstof bruges unødigt hvert år. Alt efter de nationale brændstofpriser svarer det til, at en familie med 25.000 kilometers årlig kørsel vil kunne spare omkring 1000 kroner ved at køre med korrekt dæktryk, fortæller administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Så lille er trædefladen

Ud over bilens brændstofforbrug og CO2-udledning påvirkes også dækkets levetid af forkert lufttryk. Hertil kommer sikkerheden, for bilens eneste kontakt med vejbanen er udelukkende via dækkene, der udgør et areal på kun 170 kvadratcentimeter. Det svarer godt og vel til et postkort per dæk.

– Mange alvorlige ulykker skyldes mangelfuld vedligeholdelse af dækkene. Er der til gengæld det korrekte lufttryk i dækkene, vil berøringsarealet med vejbanen være betydeligt større, og der vil derfor ikke være nogen udsatte steder. Tværtimod vil presset fra bilens vægt blive ensartet fordelt over hele dækket, siger Georg Nielsen.

Varebiler undtaget

Lovpligtigt TPMS gælder for alle personbiler med plads til op til ni personer. Det betyder, at gulpladebiler, der er bygget efter 2012 og ombygget i Danmark, får TPMS, mens kasse- og chassisbiler ikke er omfattet af påbudet.

Dæktryk på smartphone

Ud over de grundlæggende funktioner om at kunne oplyse føreren om dækkenes lufttryk, arbejder Continental på udvikling af sensorer, der kan aflæse mønsterdybde og endda orientere bilisten værksted om, at det er tid til at skifte dæk, så eventuel ventetid reduceres. Herudover skal man kunne aflæse informationer om dækkenes tilstand på sin mobiltelefon eller tablet og ikke kun i bilen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *