Dækbranchen har flere end én dagsorden

Talsmand for dækbranchen har taget til genmæle over for kommentarer til altomvarebiler.dk's dækrazzia-reportage

Dækbranchen deltager ikke i §77-aktioner med en skjult dagsorden, men med flere. For selvfølgelig vil branchen gerne sælge dæk til forbrugerne, det lever den af, men branchen har også andre grunde til at deltage i disse aktioner.
Dét fremgår af de bemærkninger, som direktør Volker Nitz, Dækbranchens Fællesråd, har føjet til altomvarebiler.dk’s reportage fra en af de seneste dækrazziaer.
I den forbindelse henvises bl.a. til resultater fra undersøgelser af dækmonteringen på den danske bilpark i almindelighed og varebilerne i særdeleshed. 
Ved en landsomfattende aktion i 2011 blev der ved 22 inspektioner fundet sommerdæk på 1.109 varebiler svarende til 38 pct. af de undersøgte køretøjer. Et overraskende resultat da netop erhvervsdrivende må antages at have en klar interesse i sikring af mobiliteteten og derfor burde sørge for optimal dækmontering på bilerne, så de kan få effektivt fat i vejen, når vintervejret regerer landet, hvilket så afgjort var tilfældet i vinteren 2010-2011.

Se svaret fra Dækbranchens Fællesråd her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *